Afventende(Jacob)

[Philip O'hara]

Brute kunne ikke bruge tid på at berolige Jacob, for han havde for travlt med at tænke over hvordan de hurtigst og sikrest skulle komme tilbage.. Og så var forklaringerne allerede begyndt at blive udtænkt, dog blev tankerne hele tiden afbrudt, da han trods alt tænkede mere på Jacobs helbred end hans egen vigtighed. Han dukkede hovedet hver gang Jacob skreg, men stoppede ham ikke. Havde drengen været ældre, eller en fra hans eget kollegium, så havde han sagt noget til det, men han nåede hele tiden at tage sig selv i det. I stedet koncentrerede han sig om Jacob og at holde øje med blodet. Han nikkede til det den ene dreng sagde og følte ikke ligefrem for at tilføje noget - det var ikke nødvendigt. "Hvor er der en Cleric når man har brug for en,"[/color] mumlede han uforståeligt og lod ellers de to om at bære Jacob. Selv tog han kniven med, for det var vigtigt, at få den undersøgt og han svang også tasken med klatreudstyr over skulderen. Intet skulle efterlades når de gik, det var alligevel en vigtig regel, som Brute ikke kunne drømme om at bryde.
"Det hjælper ikke at skynde sig for meget, I risikerer bare at ødelægge et eller andet i ham,"[/color] skyndte han sig at sige. Ja, det var vigtigt at komme hurtigt til hospitalsfløjen, men det ville ikke hjælpe at skade Jacob endnu mere.

[Jacob O'Conner]

jacob blev ved med at lukke øjnene selvom han hele tiden fik besked på at holdte dem pbne, så han ikke forsvandt fra dem, det var svært til sidst at holde dem åbne, han kæmpede med det at holde dem åbne og svare på deres spørgsmål nå han blev stillede noget, men selvom han prøvede kunne han ikke, der kom ingen ord ud af hans mund, en af drengene så på brute, da de endelig var kommet op af ruinerne og sagde ” han har ikke sagt noget som helst ? taler han overhoved ? spurgte ham der bar jacob, for han havde godt hørt om at der var en elev på skolen som slet ikke talte. Jacob blev givet videre til den anden elev der var kommet efter at havde hørt jacob’s skrig, jacob ømmede sig lidt da han blev lagt over i den anden drengs arme, han kiggede over mod brute og rakte hånd ud mod ham.

[Philip O'hara]

Det tynde blodlag, der sad rundt omkring på Brutes hænder og arme størknede langsomt og det hele så faktisk ret drabeligt ud. Naturligvis så det endnu værre ud hos Jacob, som så ud til at blive mere og mere fjern fra omverdenen. Hans blodtab var efterhånden blevet for stort, men med det tempo de havde ville de godt kunne nå tilbage. Faktisk var de efterhånden rimeligt tæt på, så der var ingen panik fra Brutes side. Da der blev spurgt om Jacob talte var Brute nødt til at overveje svaret. Han havde jo sagt noget til ham, men han tænkte at han hellere måtte regne med, at det aldrig ville ske igen. Jacob talte ikke. "Nej, så I må stille spørgsmålene til mig, hvis I har nogle,"[/color] svarede han dem. Da Jacob rakte hånden frem i mod ham, vidste han ikke helt hvad han skulle gøre. Han var ikke i stand til at optræde det mindste faderlig og blød og egentlig ville han helst bare overlevere Jacob til lægerne med det samme. Alligevel tog han fat i hånden, om ikke andet så for at berolige Jacob en smule.

[Jacob O'Conner]

jacob så på brute da han sagde at han ikke talte, dette var han ret glad for, for det var ikke nødvendigt at folk vidste han godt kunne tale ud over dem som havde hørt ham tale. Lige nu tænkte han på alle de gode ting han havde oplevet her på skolen, men alle tankerne gik kun på mimi, hans ”storesøster” hun havde sagt ja til at han måtte kalde hende store søster. Da jacob mærkede brute hånd, klemte han den blidt og begyndte at hoste, det gjorde ondt, men heldigvis kom der ikke noget blod op, drengen der bar ham sagde ” hvad skete der hvorfor var i der nede ? spurgte han og så alvorligt på brute. Da de nu kun var et par meter fra skolen, blev jacob tag i brutes hånd svagt, han havde ikke rigtigt flere krafter, hans øjne blev lukket langsomt. Og hele hans krop blev slap.

[Philip O'hara]

Bygningerne var efterhånden tydelige for dem, og selv Jacob fortsat blev svagere blev de andre mere og mere rolige, Brute inkluderet. Han holdt stadig kniven i hånden og vidste faktisk ikke helt hvem han burde indlevere den til. Desværre havde han nok allerede ødelagt fingeraftrykkende, men med den teknologi de besad burde det ikke være umuligt at finde ud af noget alligevel. Om ikke andet så havde Brute holdt det samme sted på kniven i al den tid han havde holdt den - det var i det mindste en fordel. Han så på drengen der spurgte hvad der skete. "Vi trænede dernede, Jacob skal have ekstra træning. Ret pludseligt dukkede der nogle op, som åbenbart har haft et ondt øje på Jacob,"[/color]. Brute ville ikke afsløre for meget, før han havde indberettiget det til Hjernen og snakket med de andre ledere. Et ledermøde ville være vigtigt nu, for at det var muligt at støde på nogle af statens mænd så tæt på var farligt.
Jacob slap pludseligt sit greb i Brutes hånd og virkede til at være blevet bevidstløs. "Ind på hospitalsfløjen. Nu!"[/color] kommanderede han til de andre, som skyndte sig derind.

//out (vi kan eventuelt oprette en tråd dér)