|
Post by Mimi Walker on Aug 21, 2011 16:08:12 GMT -5
Solen skinnede og stod højt på himlen, men underligt nok, så var skoleparken meget tom. Og stilheden havde i dag tiltalt Mimi, da hun havde trængt til lidt ro omkring hendes hoved og fra folkene på kollegiet. En del af dem havde gået efter hende og spurgt hende om alt muligt omkring det, som de var ved at opfinde. Og da hun ikke rigtig havde fået sovet, så kunne hun ikke rigtig koncentrere sig og fik til sidst hovedpine, hvilket gjorde, at hun søgte tilflugt på sit værelse, men der opsøgte folk hende også, så da det endelig var tid til time, så smuttede hun ud i parken. Hun havde ikke mødepligt til alle timer, dog anede hun ikke, hvilken time der var nu, men hun var ret ligeglad, hun trængte til noget fred. Hun havde lagt sig på maven midt på græsplænen, hvor hun lå med hænderne under hovedet og kiggede til den ene side.. eller hun sov faktisk. Hun var klædt i et par korte, sorte shorts og en laksefarvet, tætsiddende top. Hendes løbesko lå ved siden af hendes fødder, som lå ovenpå hinanden.
|
|
|
Post by Mark Zeke Wilcox on Aug 21, 2011 16:27:18 GMT -5
Mood Music: Listen while reading
Sikke dejligt vejr. Et godt tidspunkt at bevæge sig ud i naturen atter en gang, for at mærke solen slikke ens hud, så derfor havde Mark valgt at bruge den tid han nu havde på at tage ud i naturen og nyde solen, så længe han ikke havde undervisning, og der var lige et hul lige nu, så han kunne nyde den dejlige verden, og han håbede at sådan ville hele verdenen en gang være. Han savnede det på en måde, selvom han ikke havde oplevet den frie verden, som han håbede at den ville være. Han havde taget sin t-shirt af, og vandrede nu i bar overkrop og shorts igennem parken. Når vejret var til det, så skulle man da også udnytte solens varme, og få gennemvarmet hele kroppen, og så skulle man da ikke skjule sig bag alt mulig tøj, men nærme sig naturen så meget, uden at skræmme de små elever, eller forarge nogle af de ældre, eller hvad de nu ville blive ved at se ham i sin naturlige form. Som han gik og nød solen på sin krop, så fik han dog også øje på en anden en der også havde valgt at nyde solen denne dag. En som han kendte udmærket godt. Mimi Walker, hende der skulle være vikar for ham, når han uheldigvis blev syg. Større skader pådrog han sig meget sjældent, hvis ikke aldrig, så det var kun når hans immunforsvar svigtede at hun tog over, men skulle hun ikke have time? Han kom i tanke om at der var nogle med specielle privilegier, så hun måtte nok have lov til at slippe for visse timer. Han gik hen til hende. "Mimi Walker?" Han så ned på hende og lagde mærke til at hun sov. Han satte sig ned ved siden af hende. Han smilede skævt. Sådan kunne man vel også bruge sin tid. Han valgte at følge hendes eksempel, og lænede sig bagover, og lå i græsset med ansigtet vendt op mod den blå himmel, og hænderne underhovedet. Græsset stak lidt i ryggen, men han tog sig ikke af det.
|
|
|
Post by Mimi Walker on Aug 22, 2011 6:28:51 GMT -5
”5 minutter.. så er jeg der.” [/color] mumlede Mimi i søvne og lavede svagt nogle smaskelyde, mens hendes højre arm strakte sig, så hendes hoved vippede lidt til den side. Hun havde godt hørt nogen, som havde sagt hendes navn, men hun var i den forestilling, at det foregik i hendes drøm, selvom hun mistænkte, at det faktisk ikke var i hendes drøm, men da der ikke skete mere, så fastholdte hun, at det faktisk var i hendes drøm, at folk kaldte på hende. Kort tid efter strakte hun sig og lagde igen begge hænder under sit hoved. Hun åbnede øjne og blinkede nogle gange, da hun lige skulle vænne sig til lyset igen. Hun blev temmelig forskrækket, da hun opdagede Mark, parkour læren. Hun havde hele tiden troet, at hun var alene. Så måske havde det ikke været en drøm, da nogen havde sagt hendes navn. Hun kløede sig kort i håret og lagde mærke til, at hun faktisk var blevet helt vågen. ”Mark, du må holde op med det der.”[/color] mumlede hun og strakte sig endnu en gang. Denne gang lagde hun sig også om på ryggen, men lagde kun den ene arm under hovedet, mens den anden lå på maven efter hun havde kløet sine øjne. Hun gabte stille og var glad for den lille lur.[/blockquote]
|
|
|
Post by Mark Zeke Wilcox on Aug 22, 2011 6:43:22 GMT -5
Mood Music: Listen while reading
Han satte sig op da hun snakkede til ham. Han havde ikke en gang lukket øjnene, men bare set på den blå himmel og de grønne blade på træerne. Hvor han dog nød at befinde sig ud i den frie natur. Den friske luft, den bagende sol. Det var så perfekt i sin uperfekte måde, som resten af verden ikke kunne hamle op med. Han smilede til hende. "Du sov, havde ikke tænkt mig at vække dig, så lagde mig bare ned og ventede til der skete noget." Han var i strålende humør, selvom han nok skulle have en anden attitude til næste time, hvor han skulle have nogle 13-årige på parkourbanen, og der var lige nogen der var alt for respektløse, så de ville få ham hængende over hovedet hvis de ikke passede på denne time, og så ville de forstå hvorfor folk kaldte ham for Panteren. "Tak fordi du tog dig af timerne sidste torsdag." Han havde været så syg at han nærmest blev tvunget til at holde sig væk fra timerne og udendørsarealerne, fordi han var så svækket at han knap nok kunne gå ordentligt, og det skete også kun under store protester.
|
|
|
Post by Mimi Walker on Aug 22, 2011 13:30:23 GMT -5
Mimi smilede, da der blev påpeget, at hun havde sovet. ”Jeg powernappede kun.” [/color] sagde hun, men det gjorde hende ikke mindre skyldig i den kendsgerning, at hun faktisk sov, og tog hun ikke meget fejl, så havde hun sovet, mens hun faktisk skulle have haft en time, men det ville hun selvfølgelig ikke fortælle til nogen, og hun var alligevel ikke sikker i sin sag. Hun kløede sig svagt på næsen og sagde, ”Og jeg trængte til lidt fred.”[/color] ”No problem.”[/color] sagde hun og smilede og tænkte lidt tilbage på timen. Hun havde haft det sjovt, selvom der havde været de få unger, som ikke havde hørt efter, men dem havde hun så ladet være, men med truslen om, at deres lærer jo ville vende tilbage, når han var rask, og så havde de ligesom ændret holdning, og da alle ligesom var villige til at få undervisning, så havde hun lavet lidt sjov med dem i stedet. ”Det var ret underholdende.”[/color][/blockquote]
|
|
|
Post by Mark Zeke Wilcox on Sept 7, 2011 8:35:31 GMT -5
Mood Music: Listen while reading
Han grinede lidt af hendes kommentar. Det var tydeligt at hun sov, selvom det måske ikke helt var hensigten, men sket var sket, og man havde vel lov til at være menneske? Eller det mente staten jo ikke. Man måtte ikke have en selvstændig tanke i behold. Alt der var selvstændigt hvor ondskaben selv, ifølge dem. Det var det der gjorde det farligt at leve. Sådan noget latterligt pjat de lukkede ud. De ville kun beholde magten, men de ville aldrig få bugt med naturen! Den vil altid være selvstændig! Planterne gror hvor det passer dem, og regnen falder når den har lyst! Den kunne ikke komme ind under nogen form for tvang, selvom menneskerne ihærdigt prøvede. "Jeg håber at du ikke pjattede for meget i den time. Jeg har nogle ret strenge disciplinære krav til jer, og jeg forventer at de overholdes, også hvis jeg ikke er der. Det er oftest de udisciplinerede der falder i statens klør, og vi ser dem aldrig igen. Jeg har fortalt det så tit og jeg gør det gerne igen." Han var meget streng med ungernes disciplin, og det skulle bare være i orden. Det gjorde ham ikke noget at det niveau faldt i de andre timer, men til parkour og kampsport, skulle det bare være det første der var i orden, fordi det var det der reddede deres liv på missionerne.
|
|
|
Post by Mimi Walker on Sept 11, 2011 6:42:00 GMT -5
Mimi så på Mark med et mere eller mindre lidt fornærmet udtryk. ”Det pjat, vi lavede, var faktisk ganske alvorligt. Den klasse fandt hvert fald ud af, at de ikke alle ville kunne løbe fra staten, hvilket også gjorde, at de tog øvelserne en anelse mere alvorlig. Der var dog de få, som ikke tog det alvorligt.” [/color] forklarede hun, mens hun selv igen tænkte tilbage på timen. De havde leget en form for tag fat, hvor hun var den, som fangede dem. Hun havde stort set fangede dem alle sammen. Derefter var de begyndt at lave øvelserne, og dem, som ikke helt to det alvorligt, dem havde hun dasket over nakken. Hun ville bare vise, at hvis de ikke tog det alvorligt, så kunne en hver få fingre i dem. Og hun havde fortalt, at hun ville indberette dem til Mark, fordi så kunne han jo tage sig af dem. ”Jeg håber, at mange af dem havde en lærerig time. Og du ender nok med at skal gentage dig selv igen.”[/color] det sidste grinte hun lidt over, fordi han ikke ville kunne undgå at skulle gentage sig selv. Der kom jo nye elever til hele tiden, og de skulle jo lære det samme, som de andre. Eller til tider kom der flere, og til andre tider kom der mindre. Det kom jo an på så meget. [/blockquote]
|
|