|
Post by Artemis Varyn on Aug 22, 2011 14:46:41 GMT -5
Der fløj Clerics rundt overalt i skolehospitalet, og de fleste af dem cirkulærede omkring én seng. Denne seng var besat af en ung, mørkhåret og bleg Ghost, hvis ansigt så ret så maltrakteret rundt. Hvis man stod og bare lyttede til de mange Clerics' samtaler, ville man vide at denne unge dreng, Artemis Varyn, var faldet på snuden, og derved havde knust endnu et par briller ind i øjnene på ham selv. Alle Clerics havde prøvet at se Artemis i denne situation før, og der var mere end ét par Clerics som havde et væddemål kørende, om hvornår Artemis blev permanent blind.
Artemis sad og vrissede, tordnede nærmest, for at udvise sin uvilje mod at være fanget på skolehospitalet. Han hadede at være derinde, specielt efter sådan ét af hans uheld, da han kun kunne høre alle rende rundt som sindssyge, fordi de havde tvunget ham til at tage bind for øjnene, et gazebind, for at optage al blodet der strømmede ud af området omkring hans øjne. Intet var mere frustrerende end at være rigtigt blind i begrænset tid.
|
|
Juno Ghodbane
Good girls are bad girls, that aren?t caught yet.
Posts: 36
|
Post by Juno Ghodbane on Aug 23, 2011 8:17:36 GMT -5
Juno kom ind på skolehospitalet, og hun skridtede meget hurtigt hen til sengen, omkranset af sygeplejersker og en enkelt læge. Hun knugede noget i sin højre hånd, og da hun endelig kom frem rakte hun det til en af sygeplejerskerne, der lagde den på bordet. Nogle nye briller fra sidste sending til Varyn-drengen. Juno fik et smørret smil på sine læber. "Nå,så det skete heller ikke denne gang, var? Den der ring vi snakkede om, Owlings." sagde hun muntert, og rakte en åben håndflade frem imod den sygeplejerske der stod på Ghostens højre side. Den ældre kvinde skar ansigt, og lod en lille ring dumpe ned i Junos håndflade. Juno lod hurtigt ringen dumpe ned i lommen, inden hun pressede sig en smule frem for at kunne se den klodsede Ghostdreng lidt bedre.
|
|
|
Post by Artemis Varyn on Aug 23, 2011 10:13:47 GMT -5
Artemis lagde ikke rigtigt mærke til noget, på grund af det gazebind han havde omkring øjnene, og han bevægede hovedet i underlige, rullende bevægelser, i en irriteret mine. Han fingerede lidt ved den dyne han lå ovenpå og han strakte sine stumpede ben. Hans tøj var en alt for stor, sort T-shirt, et par lysebrune khaki-shorts og nogle joggingsko. Hans hår sad lige så fladt og uinteressant omkring hans hoved som altid, og han pillede lidt ved en lok han vidste ville være foran gazebindet, fordi den normalt hang ned i øjnene på ham. Han dristede sig til at forsøge at tage gazebindet af, men en af de ældre Clerics, eller en Idé var hun vel nu, en af dem som havde behandlet ham lige fra fødslen, gav ham et rap over nallerne da han forsøgte. ,,Jamen-!" begyndte Artemis at protestere, før Idéen rømmede sig og tvang Artemis til stilhed med hendes autoritet. Artemis nøjedes med at lave en utilfreds mimik med munden og sætte sig med armene over kors, for at udtrykke sin utilfredshed.
|
|
Juno Ghodbane
Good girls are bad girls, that aren?t caught yet.
Posts: 36
|
Post by Juno Ghodbane on Aug 23, 2011 13:25:14 GMT -5
Juno kunne ikke lade være med at grine af den mørkhårede dreng, ikke mindst fordi han aldrig nogensinde blev klogere. Men hun havde også valgt at sætte sit væddemål på at han først blev blind efter at han var kommet ud af skolen. Mindst. Han var en Ghost, og af en eller anden grund, var det dem som kom mindst hen til skolehospitalet. Der var altid noget galt med Techs, fordi de enten fik stød eller blev ætset på et eller andet, og Saints forstrak et eller andet sted. Hun betragtede ham pille ved den mørke hårlok, og hun kunne ikke lade være med at pille ved en af hendes egne, lyse af slagsen. Hun snoede den om hendes pegefinger, og betragtede ham indgående. Hun sagde ikke så meget, og det var slet ikke vigtigt at nogen fortalte Varyn-drengen at han ikke måtte pille ved noget, inden det i det mindste var helet nok til ikke at springe op og ødelægge et eller andet for alvor!
|
|
|
Post by Artemis Varyn on Aug 23, 2011 14:32:31 GMT -5
Artemis kunne godt mærke at nogen så på ham, men det var han så vant til når han kom på et af sine næsten ugentlige besøg. Han lagde sig ned med et suk, og rettede et spørgsmål ud til de generelle Clerics, som han vidste var tæt nok på til at høre hans stemme. ,,Hvornår synes I jeg kan blive sluppet ud? Jeg har en masse mere interessante ting at lave end at ligge her, til skue for dem af jer der har lavet væddemål," spurgte Artemis koldt, og hans fingre trommede lidt på hans arm, og det var ret tydeligt, for alle der havde det mindste kendskab til Artemis, at hans øjne ville være i stand til at sende det ondeste dræberblik når han var i netop dét humør.
|
|
Juno Ghodbane
Good girls are bad girls, that aren?t caught yet.
Posts: 36
|
Post by Juno Ghodbane on Aug 24, 2011 13:52:45 GMT -5
Et par af sygeplejerskerne stønnede opgivende over Varyn-drengens attitude og holdning, og vendte sig om og gik hen for at pusle lidt om dem som havde mere brug for deres hjælp. Juno fandt sig selv alene med en enkelt anden sygeplejerske, som var i gang med at fingerere ved drengens gazebind for at tjekke for infektioner og skidt der ikke var blevet fjernet. Da det ikke så ud som om nogen andre ville tage sig tid til at svare på drengens utålmodige spørgsmål, måtte hun vel gøre det? "Du kommer ud når du er helet," sagde hun, og strøg noget af det blonde hår om bag sit øre. "OG hvis du har så mange interessante ting at lave, så burde du passe bedre på imod du laver dem." Hun bankede sine fingre imod sengebordet, en lidt utålmodig lyd.
|
|
|
Post by Artemis Varyn on Oct 1, 2011 3:22:38 GMT -5
Artemis brød sig ikke om stemmen der besvarede ham. Han havde hørt den et par gange før, men han havde aldrig rigtigt sat ansigt på den, så indtil videre var stemmen bare tilhørende den irriterende samvittighed i hans hoved. Artemis passede skam på, så godt som han nu kunne, men det var ikke lige altid at man forudså hvor ens klodsede kasser til sko ville sætte sig fast, og vælte én. Specielt ikke når ens briller var fedtede og ret ødelagte efter en lang køretur i varevogne, så det hjalp ikke videre på hans syn. ,,Oh please, de fleste Clerics ved lige så godt som jeg gør, at mine øjne typisk er helet flere dage før I slipper mig ud af det her sted."
|
|
Juno Ghodbane
Good girls are bad girls, that aren?t caught yet.
Posts: 36
|
Post by Juno Ghodbane on Oct 1, 2011 14:45:11 GMT -5
Junos stemme nærmede sig noget nær en mønsterelev der lød som om hun kun ville det allerbedste for alle andre - men var utrolig næsvis alligevel. "Vi passer bare på dig. Nogen bliver jo nød til at gøre det, når du ikke kan selv."Hun satte sig på kanten af hans seng, og pillede lydløst ved det vækkeur der stod ved siden af hans seng. I morgen ville han vågne ganske tidligt og meget morgensur. Han ville forhåbentlig også tænke på hendes ansigt - eller... hendes stemme, nu hvor han ikke lige havde haft mulighed for at granske hendes ansigt særlig nøje. Så skruede hun hen på sin... lidt mere venlige stemme. "Hvordan kom du så galt afsted den her gang, søde ven?" Okay, helt venlig kunne hun ikke være over for den her dreng. Han viste bare præcist hvilke knapper han skulle trykke på. // Der findes da ikke noget mere charmerende end Fowl-typen. Måske undtagen Sparrow-typen, men alligevel
|
|
|
Post by Artemis Varyn on Oct 7, 2011 17:30:59 GMT -5
Artemis rynkede på næsen, selvom samvittigheds-tøsen selvfølgeligt ikke kunne opfange denne lille detalje, på grund af det noget så frustrerende gazebind som dækkede det område. For at have noget at lave, begyndte Artemis at fingere nervøst med lagnet under hans hånd. Uden at han selv vidste det, begyndte hans fingre at bevæge sig i klaverspil. Artemis var god til at huske ting og var et leksikon, ekstremt intelligent, så han huskede med lethed noder og den slags. Specielt når Apolla havde været så interesseret i klaver fra de var helt små. Det gjorde at Artemis selvfølgeligt havde fulgt nogenlunde med, for at holde sig inde i Apollas rækkevidde. ,,Har det nogensinde slået jer godtroende fjolser, at jeg ikke har lyst til at blive passet på?" mumlede han irriteret.
|
|
Juno Ghodbane
Good girls are bad girls, that aren?t caught yet.
Posts: 36
|
Post by Juno Ghodbane on Oct 9, 2011 14:27:24 GMT -5
Juno fulgte Varyn-drengens bevægelser. Et øjeblik troede hun at de usammenhængende slag med fingrene skyltes mandolinfeber eller noget i den stil, men så lagde hun mærket til sammenhængen. Hun knugede svagt sin hånd ind til brystet, og smilede svagt. Hendes mor havde spillet meget keyboard da Juno var lille. Hun blev trukket ud af kærlige minder og muntre melodier, af drengens uvenlige stemme. "Vi er ligeglade, din idiot. Vi har ikke brug for syge og kvæstede elever på skolen. Hvorfor tror du ellers at vi er her?" Hun mumlede nogle eder hun ikke engang viste fandtes, og skyndte sig at rode sig i kassen bag hende med medicinsk udstyr. Hun havde mest af alt lyst til at stikke kanylen i ham, gerne fyldt med deres nyeste bedøvende middel. De havde brug for en forsøgskanin, og det havde Varyn-drengen helt sikker tikke noget imod at blive udsat for. Det var vel ikke så farligt som hans uforsigtige træning, var det vel?
|
|
|
Post by Artemis Varyn on Oct 9, 2011 14:32:24 GMT -5
Artemis kunne ikke lide tanken om at blive passet på. Han følte sig svag, uduelig. Han huskede Apolla, dengang de var små, som blev mobbet på grund af hendes uduelige storebror. Hvis ikke Artemis var løbet tør for tårer for lang tid siden, så ville han begynde at mærke vandet vælde op i øjnene, da han huskede Apollas store, smukke øjne fyldes med tårer. Artemis strammede hans mund en smule, selvom pigens stemme var en kærkommen distraktion fra Apollas ansigt. ,,I har heller ikke brug for uduelige elever på skolen, men hovsa, de er der alligevel." Artemis sukkede og satte sig op, fuldstændigt ligeglad med om pigen ville forsøge at skubbe ham ned igen, men han gjorde ikke mine til at komme ud af sengen. Han satte sig blot i skrædderstilling under dynen, og hvilede hans hoved i hans ene hånd, med en træt mine. Han pillede lidt ved nogle glatte, tørre hårlokker. Måske burde han klippe sit hår igen snart? Det var begyndt at falde ned foran brillerne.
|
|
Juno Ghodbane
Good girls are bad girls, that aren?t caught yet.
Posts: 36
|
Post by Juno Ghodbane on Oct 9, 2011 14:41:39 GMT -5
Da hu hørte ham bevæge sig i sengen, vendte hun straks imod ham. Hvis han rejste sig og gjorde mine til at forlade sygestuen, kunne det være at hun pludselig fik lyst til at slå ham ned og trække ham tilbage til hans seng. Ingen af de andre clerics ville bebrejde hende det, og han ville sikkert ikke være så svær at klare, nu hvor han ikke rigtigt kunne se noget som helst. Hun tog en dyb indånding, samlede sølvringen op fra sin lomme og satte den på sin pengefinger. Hun så langsomt væk fra hans ansigt igen, og vendte tilbage til kassen for at finde noget der kunne dræbe de bakterier der snart ville komme tilbage, og begynde at finde sig godt tilpas i den tynde hud omkring hans øjne. "Vi kan simpelthen ikke se bort fra at du er en af de personer som bare har brug for hjælp, mr. Varyn." Hendes stemme blev en smule blidere, og nu lød hun næsten venlig. "Har du lyst til et glas vand? Skal jeg finde dig en musikafspiller eller noget? Du kommer til at lægge her i et stykke tid. I hvert fald resten af dagen."
|
|
|
Post by Artemis Varyn on Oct 9, 2011 14:52:40 GMT -5
Hvis enhver anden Cleric havde tilbudt ham musik og vand, ville Artemis enten have taget imod det eller bare ignoreret stemmen. Men lige den her Cleric kunne Artemis ikke helt forholde sig til. Han kendte hendes stemme, hun havde tit snakket med ham ved hans tilfangetagelser på denne forfærdelige stue, men han havde aldrig set hendes ansigt. Nogle gange, bare for at få tiden til at gå, prøvede han at forestille sig hvordan hun så ud, men det var svært, fordi hendes stemme var meget lunefuld. ,,Hvis du tror at du, ved hjælp af noget bedøvende i vandet, kan få mig til at være mere overkommelig, så glem det. Og musik... Jeg foretrækker stilhed. Hvis du virkeligt vil gøre mig det mere behageligt, så lad mig venligst være," bad Artemis med kulde og afstand i stemmen, før han lagde sig i sengen igen, og vendte ryggen mod den retning han hørte Cleric-pigen i. Hans udtalelse om vandet var nøjagtig som han sagde det, men han løj ved musikken. I virkeligheden kunne Artemis lide musik. Mest klassisk, men meget musik var okay. Men han ville ikke indrømme overfor nogen, at han kunne lide noget. Og han ville bestemt ikke blive puslet om, som en lille dreng.
|
|
Juno Ghodbane
Good girls are bad girls, that aren?t caught yet.
Posts: 36
|
Post by Juno Ghodbane on Oct 9, 2011 15:02:53 GMT -5
Juno nedgjorde sig selv et par tommer mere, ved at komme med et fornærmet fnys. Så ubehagelig plejede Varyn-drengen da ikke at være. Magen til frækhed. Hun ville aldrig prøve at 'liste noget i ham'. Hvis det skulle være, så skulle det være med stil. Men selvfølgelig uden beviser. Hjernen kunne godt blive ubehagelig hvis man ikke gjorde sig umage med at passe på eleverne. Det kunne til og med være at han smed hende ud fra skygestuen. Hvad skulle hun så tage sig til? Hun kunne slet ikke forstå hvordan de andre kollegier overlevede uden at have sådan noget medicinsk arbejde at tage sig til, nu og da.
På trods af drengens uhøflige tonefald, fandt hun alligevel en musikafspiller fra en af skufferne i sengebordet og skubbede den hen på kanten. "Hvis du nu skrifter mening." Han var heldig at hun følte sig i så godt humør. Ellers kunne det være at hun alligevel gjorde alvor af bedøvelsen i vandglasset. Så rystede hun sig en gang, og gjorde mine til at forlade møgungen.
|
|
|
Post by Artemis Varyn on Oct 10, 2011 1:35:53 GMT -5
Artemis hørte et lille 'dump', da pigen lagde noget på sengebordet ved siden af ham. Han var ret sikker på at det var en musikafspiller, og da hun sagde noget bagefter, blev hans mistanke bekræftet. Artemis var måske uhøflig og ubehagelig, men han havde manererne i orden. Folk ville få et dårligt indtryk af Apolla, hvis hendes storebror opførte sig som et skarn. ,,Tak" Det var alt han sagde, og han gjorde heller ikke mine til at tage musikafspilleren. Han blev bare liggende med ryggen til Junos skikkelse. Han kunne høre hendes skridt.
|
|