|
Post by Henrietta Belacqua on Oct 18, 2011 7:57:11 GMT -5
Nu blev Henry godt og grundigt overrasket. Hendes brune øjne blev spærret op og hun lænede sig ind mod Foster, mens hun så ham i øjnene. Var der en lille idealist gemt i nørden? Mon ikke der var!? Så helt Ghost-manipuleret var han heller ikke? Hvor fint! Henry havde helt lyst til at hoppe og danse. ,,Nå nå, så der er faktisk noget udover tal i dit hoved? Jeg tror du er blevet opgraderet fra 'Rookie' til 'Menig', men kun barely,[/color]" drillede hun muntert, før hun rettede sig op. Han havde ret, en leder skulle vise styrke. ,,Men styrke afhænger af personen, Foster. Brute har fysisk styrke, hvilket er præcis hvad han har behov for, for at styre det rakkerpak hans kollegium består af. Saint har mental styrke, styrken til at manipulere med andre. Ghost har autoritet, en styrke grundfast i hans personlighed. Tech og Cleric har deres styrke i deres talenter, som gør dem til de ypperste indenfor deres felter. Min styrke består i tilliden mit kollegium viser mig, ikke kun som Dove, men også som Henry. Enhver Acrobat kan være Dove, så længe de er villige til at stå model for andres skyld.[/color]" Henry trak på skuldrene med et smil, og så på Foster. Hun havde aldrig troet, at hun skulle holde NOGET der kunne minde om en enetale. Man opdagede nye ting hver dag, huh?
|
|
|
Post by Tomas Foster on Oct 18, 2011 8:05:44 GMT -5
Foster nikkede. Han kunne forstå hvad hun sagde. Han ville selv mene er Dove's undersåtter på den måde ville blive forvirret. Ikke vide hvordan de skulle behandle hende. Det var vigtigt at tegne grove linjer. Det var næsten som om, Dove mente, at hendes styrke lå, i hendes svaghed. Måske havde hun endda ret. Men Foster ville altid se hende som en leder, og ikke andet. Han ville ikke have vrangforestillinger af hende. Det var vigtigt at holde sig fokuseret. Man skulle ikke have kontrol over andre. Man skulle have kontrol over sig selv, for hvis man ikke havde det, kunne alt andet være lige meget, og den kontrol virkede Dove ikke til at besidde. Den ro inde i, som alle søgte. Den virkede det ikke til, at hun havde fundet, men hvorfor mon? Hun virkede usikker, og dog havde hun fodfæste. Hun virkede svag, men alligevel stærk.
|
|
|
Post by Henrietta Belacqua on Oct 18, 2011 8:14:50 GMT -5
Henry viftede en hånd foran Fosters ansigt. Han så ud til at stene bare en smule. Hvad i al..? Oh well... Nogle gange havde selv nørder vel brug for en out-of-body experience? Henry ville med glæde hjælpe ham! At slå ham bevidstløs ville være sjovt? Ej, okay, måske ikke helt okay alligevel. Foster var jo, i teorien, handikappet. Dove skulle ikke rygtes som handikap-angriber... Medmindre de fortjente det, altså. ,,Foster? Wakie wakie?[/color]"
|
|