This is what I do

[Shanks]

Det ville være en skam at kalde det, som Shanks i øjeblikket lavede, for kedeligt. Han havde lige været inde i byen og sad lige nu med en pistol på et meget primitivt, halvsmadret bord, hvor han havde skilt den lidt ad og var i fuld gange med at rense den. Den var nyligt stjålet fra en dog her til morgen, og den dog havde på ingen måde været god til at vedligeholde den.
Det havde Shanks så lavet om på. Den føromtalte dog lå nu det sted hvor Shanks havde forladt ham i nærheden af et forladt bygningskompleks og nu havde han selv fået sig en ekstra pistol.

Han sad egentlig ude i et det fri, da selve denne bygning ikke havde alle sine mure eller sit tag for den sags skyld, men han havde samtidig overblikket. Han var synlig, men det var ikke umiddelbart noget der kunne overraske ham her. Han holdt jo heller ikke fuldt fokus på sit arbejde, da det kom naturligt til ham. Han var iført et par bukser der var klippet i stykker lige under knæene, som derfor var shorts nu og en hvid T-shirt. I bæltet havde han to pistolhylstre der begge havde indhold i form af et sæt pistoler. Han fløjtede let for sig selv, dog lavt da det helt sikkert ellers ville blive hørt - og misforstået - af resten af gruppen der sad noget længere væk fra ham.

[Carter Riles]

Der var dog et andet menneske, en anden fritænker, som valsede rundt i ruinen, fuldstændig ligeglad med om hun var en anelse højlydt. Hendes stemme trillede glad og lystigt hen over stavelser i en vise, som ingen mening gav for alle andre end hende selv... Måske ikke engang hende selv?
,,...Lu La Lu La Lu La Lu La Lei, Lei Lei Lei Lu Ru Li Lalada Lili La Ra Da...[/color]" Og det fortsatte. Meget kunne man beskylde Carter Riles for, men mangel på glæde og livslyst var ikke nogle af dem. Hendes lange, mørke hår var sat op i to fyldige rottehaler. Disse to rottehaler stak ud igennem den regnbuefarvede skihue hun rendte rundt med på hovedet, og dette fungerede fordi Carter havde klippet huller i skihuen, så rottehalerne kunne komme ud. På hendes krop bar hun en lang og meget uformelig gustengul kjole, hendes fødder var beklædt i et par læderstøvler, meget lig indianerstøvler, med malingpletter og snore med perler på dem, og en lædervest i lignende fashion var trukket omkring hendes bryst, med perlerne dinglende i luften når hun bevægede sig. Hun lignede lidt en hjemløs på hendes tøj, men farverig var hun i hvert fald ikke, hvilket hendes øreringe, hvor vedhænget var en gigantisk, grøn cirkulær plade, hjalp en hel del til.

[Shanks]

Der gik ikke lang tid før Shanks fik at vide, at der var en fremmed. Det var Sniper der kaldte over en radio som de to rendte rundt med for tiden. "Højst besynderlig pige med ret underligt tøj ved den sydlige side. Hun er ikke til at undgå hvis du går derhen mod, Boss," forklarede Sniper ret roligt i radioen.
"Hold laserdot'en slukket. Jeg finder ud af hvem det er," svarede Shanks kort for hovedet over radioen, før han satte den i bæltet og rejste sig. Pistolen som han havde været i gang med at rense blev smidt i en mindre taske som han satte godt fast mellem nogle murbrokker.

Lidt efter gik han mod den vej som Sniper havde peget ud for ham. Der gik ikke lang tid før han også kunne høre det. En høj sangstemme, men han kunne ikke nikke genkendende til noget af det hun sang. Shanks gik langsomt efter lyden til han så hende omkring et hjørne. Da det gik op for ham hvordan hun så ud nøjedes han med at lade sin pistol og knappe hylstret til den op, så han hurtigt kunne trække den. Derefter gik han frem og kom til syne et par meter foran hende.
"Hvem der?" Spurgte han højt, men roligt.

[Carter Riles]

Carter så op da der var en der spurgte til hendes identitet, og hun lagde hovedet lidt på skrå, med sangen tonende bort. Hvem var dét? Hun vidste det ikke. Hun skippede et par skridt frem og hoppede så op på en af de smuldrende mure, for ligesom at have et bedre overblik. Hun stod og vippede lidt frem og tilbage, mens hun iagttog fyren, før hun grinede.
,,Carter Riles, reportin' fer duty![/color]" sagde hun med et glad stemme, med en slags honnør, bare en meget underlig en. Hun satte sin pegefinger og langefinger mod sin tinding og løftede hendes ene fod så hendes krop var i en slags 'R'. Da hun syntes at honnøren var lidt for seriøs, sparkede hun sin fod, der hang i luften, ind mod den anden støvle, og lavede kort en slags træskodans på stedet, før hun storsmilende stillede sig normalt, med armene bag sig.
,,Hvad med dig?[/color]"

[Shanks]

Det syn der mødte Shanks da han spurgte hvem hun var og hvordan hun pludselig begyndte at danse rundt og lave underlige ting, samt direkte melde sin ankomst på militær manér. Han fangede knap nok navnet, men i stedet gloede han blot på hende med et hævet øjenbryn. Én ting var sikker, og det var at hun nok var en fritænker. Han kløede sig let bag øret da hun spurgte hvem han så var og han valgte at sende et hurtigt blik omkring sig, for at være på den sikre side.

"Hold øje med anden indtrængen, makker," forklarede han mens han holdt radioen tændt ved bæltet. Der kom et kortfattet okay fra Sniper.
"Shanks.. Hvor kommer du fra?" Hans præsentation blev kortfattet og udviklede sig hurtigt til endnu et spørgsmål. Forhåbentlig ville hun enten nævne en delegation han kendte til, eller sige Free Runners Society. Ellers ville det her være lidt af et problem. Men indtil videre så der ikke ud til at være fare på færde, så han valgte, stadigvæk, ikke at trække sin pistol.

[Carter Riles]

Carter fnisede på rigtig lille-pige-manér da Shanks introducerede sig selv, og hun hoppede lidt op og ned på stedet, mens hun pillede lidt ved den gustengule kjole. Carter kunne godt forestille sig, at kjolen havde været en rigtig pæn stærk gul farve før, men at den var blevet vasket så meget, at farven var forsvundet.
,,Shanks, Smanks, Skanks... Free Runner Society,[/color]" svarede Carter med et grin, mens hun klappede i en rytmisk fashion, og drejede rundt om sig selv i små dansetrin, som mest af alt lignede stammedans.
,,Jeg er Cleric[/color]" sagde hun med et lalleglad glimt i de mørke øjne, og hun virrede med hovedet i takt med den sagte klappen fra hendes hænder.
,,Hvad med dig, Shanks?[/color]"

[Shanks]

Shanks valgte at lade være med at være på vagt idet pigen med et smil gjorde grin med hans kælenavn og derefter nævnte hans tidligere skole. Han var lettere forvirret endnu, på grund det høje humør og energiniveau hun lå på. Det var næsten som om at hun havde ADHD eller sådan noget.
Han havde ikke gættet på at hun var en cleric før hun sagde det, da hun hun jo som sagt var meget... Livlig. Han ville have troet at hun havde været en del af acrobats.

"Jeg leder en delegation, der hedder Coureurs," forklarede han. Lederløgnen igen, men det var fo sikkerheden. Hvis nu Bird valgte at dukke op kunne han altid forklare sig nærmere og sige, at han stadig til dels var delegationens leder. "Sniper, bare gå tilbage til rutinevagten. Hun er en Free Runner," forklarede han i radioen. Han fik et okay tilbage.
"Hvad laver du helt herude?" Spurgte han pigen med et lille smil. Han afladede pistolen og spændte den helt fast i sit hylster, og satte sig lidt efter på en tilfældig sten.

[Carter Riles]

Carter blinkede en anelse forvirret med øjnene da han nævnte et eller andet fransk-lydende navn, men så var der en forbindelse i hendes hoved. Var det ikke en af de der grupper fritænkere som rendte rundt udenfor skolen? Curars? Curæ? Hun opgav, hun ville ikke kunne udtale det anyways. Hun hørte ham bede en Sniper slappe af. Havde hun været tæt på at blive skudt? Uha dog, hun tvivlede på at dét ville have været rart. Da han spurgte ind til hvad hun lavede, og hvorfor hun var så langt ude, grinede hun. Han smilede. Sikke dog et rart smil.
,,Hygger mig. Og du?[/color]" spurgte hun med en glad nynnen, før hun satte sig ned på murstykkerne, med benene svingende frem og tilbage, fordi hun bare ikke kunne sidde stille.