Shanks
The gun is mightier than the knife
Posts: 26
|
Post by Shanks on Oct 24, 2011 17:56:40 GMT -5
Shanks blev ikke overrasket over at Mimi havde noget at ville ud med, og derfor virkede han heller ikke chokeret da hu begyndte at skælde ud. Det ville have været nu, at han, i gamle dage, ville være blevet frustreret og begynde at råbe, men i stedet for nikkede han blot og stak hænderne i sine lommer. Han forstod hende sgu godt. Han vidste at hun havde haft det hårdt, men han havde heller ikke de bedste par år.
"Jeg har ikke tænkt mig at sige 'jeg ved det godt', for det er en dårlig undskyldning. Har heller ikke i sinde, at komme med andre dårlig undskyldninger, for der er ikke noget der kan fixe hvad jeg har gjort," forklarede han stille mens han så hvordan hendes læbe bævrede let og hendes øjne blev blanke. "Jeg kan kun sige undskyld.. Og så håbe på at du vil tilgive mig engang," tilføjede han lidt efter. Han lagde forsøgende en hånd på hendes skulder og håbede på at han bare kunne få lov til at kramme hende ind til sig igen, da han på ingen måde havde det godt med at se Mimi så ked af det.
|
|
|
Post by Mimi Walker on Oct 24, 2011 18:10:03 GMT -5
”Jeg troede, du var død.” [/color] hviskede Mimi kort efter, at Jason var færdig med at tale. Hun havde virkelig overvejet, om han var død, men hun ikke rigtig affinde sig med tanken, så han havde levet i hendes tanker, men han havde bare holdt sig godt skjult eller bare på meget lang afstand af skolen. Men stadigvæk, hvad nu hvis han faktisk havde været død? Hendes tanker blev afbrudt, da hun først nu registrerede, at Jason havde reageret anderledes, end han plejede at gøre. Det virkede en smule forkert. Han kunne virkelig ikke have ændret sig så meget, eller kunne han? Hun klemte øjne en smule sammen og så undersøgende på ham. Det var så længe siden. Hvad var der hændt ham alle disse år? Hvor havde han været? Og hvorfor bekymrede hun sig så meget? Han levede da sig eget liv, og det kunne hun ikke styre. Ligesom hun levede sit eget. ”Du har forandret dig”[/color] Hendes stemme virkede rolig og fattet, selvom hun på ingen måde følte, at hun havde det sådan. Hun var meget forvirret i dette øjeblik.[/blockquote]
|
|
Shanks
The gun is mightier than the knife
Posts: 26
|
Post by Shanks on Oct 24, 2011 18:28:32 GMT -5
Shanks spærrede øjnene op da hun svarede at hun troede han var død. Han skulle klart have været bedre til, at få sendt beskeder videre. Shanks kunne ikke rigtig få sig selv til at sige noget, så han nøjedes med at stå tavs, til Mimi nævnte at han havde forandret sig. "Ja.. Det er også meget anderledes når man får ansvaret for en hel gruppe," svarede han og gav hende derved ret. Han vdste det godt, at han havde ændret sig, men ikke hvor meget. Den tid på skolen var meget blurry.
"Eller når man mister sin bror," sagde han pludselig meget stille. Shanks havde ikke talt om Simon med nogen i flere år og han kunne mærke at han havde brug for det. På trods af at det var otte år siden og at han havde ændret sig så meget. Selvom det var et touchy emne var der ingen tårer at se i Jason's øjne. Han var ikke kun blevet tålmodig og venlig, han var også blevet hård, bitter og viljestærk.
|
|
|
Post by Mimi Walker on Oct 24, 2011 18:48:32 GMT -5
Mimi åbnede munden for at sige noget omkring det med at have ansvaret for en gruppe, men hun lukkede dog munden, da hun kom på bedre tanker. Hun havde ikke lyst til at større diskussion midt i en skov, hvor de kunne blive overrasket. Men igen det med ansvar; hvis man blev valgt, som leder for en mission, så havde man også ansvaret for gruppen, som man var ude med. Det var sikkert ikke meget anderledes, end det var for ham nu. Det ville hun ikke kunne sige med sikkerhed, da hun jo ikke vidste noget om det.
Hun blev noget overrumplet, da han sagde det med hans bror. Hun havde nogle minder om Simon. ”Det er ikke stedet.” [/color] mumlede hun. Hendes kropsholdning forandrede sig lidt, den blev en smule mere venlig, end hvad den tidligere havde været. Hun havde dog stadig ikke glemt det, som hun sidst havde sagt.. endnu.[/blockquote]
|
|
Shanks
The gun is mightier than the knife
Posts: 26
|
Post by Shanks on Oct 24, 2011 19:11:49 GMT -5
Shanks rystede på hovedet da Mimi valgte at svare kortfattet, at det ikke var stedet til at tale om sådan noget. Hun havde ret, de kunne let blive overhørt. Den blotte tanke fik ham til at se sig årvågent omkring, da han havde været meget fokuseret på Mimi de sidste mange minutter. "Nej, du har ret," svarede han selv en smule kortfattet. Han havde det faktisk ikke så godt med at være herude helt alene med én der fokuserede på Tech. Han tvivlede ikke på hende, men nu vidste han heller ikke om Mimi kunne forsvare sig.
"Vi burde egentlig komme ud herfra. Hvis det er kan du komme med os og så kan vi følge dig sikkert tilbage til skolen?" Spurgte Shanks lidt efter. Han ville meget gerne snakke mere med Mimi, nu hvor han endelig havde fået kontakt til hende igen. Forhåbentlig ville hun sige ja til hans tilbud, for mange i Coureurs kunne godt køre i bil. Og i bil ville de være i nogenlunde sikkerhed.
|
|
|
Post by Mimi Walker on Oct 24, 2011 19:30:05 GMT -5
Mimi betragtede kort sit armbåndsur, da Jason valgte at kigge rundt. Hun lod dog armen falde i samme sekund, da han var færdig med at kigge rundt. Hun smilede vilkårligt, da han gav hende ret. Hun betragtede ham lidt og havde fokus mod hans ører. Dog lidt efter fjernede hun fokus fra hans ører og undersøgte alt andet med øjne. Han havde faktisk ikke kun forandret sig psykisk, mens også fysisk. Han virkede mere voksen og alvorlig. Og han mere skæg, som dengang.. var hendes opfattelse.
”Du er måske bange for at skovmusen bider dig i anklen?” [/color] spurgte Mimi lidt igen og smilede. Hvor alvorlig var han blevet gennem de sidste mange år? Det var faktisk det, som hun var ved at afprøve lidt. ”Jeg kan godt klare mig selv. Jeg er en del ude for at kortlægge området.”[/color] svarede hun så. Hun havde lagt mærke til ordene os og vi og brød sig nok ikke helt om dem. Og hun var jo kommet alene, så kunne vel også tage alene tilbage.. eller? Hun vidste det ikke rigtigt, lige i dette øjeblik var hun lidt ubeslutsom.[/blockquote]
|
|
Shanks
The gun is mightier than the knife
Posts: 26
|
Post by Shanks on Oct 29, 2011 19:07:31 GMT -5
Shanks kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over Mimi's spørgsmål. Hvorfor hun helt præcist syntes hun skulle stille det, vidste han ikke. Måske det var i sjov eller også i provokation, men han var ret sikker på at det ikke var for at provokere hun gjorde det. "Helt vildt bange, ja. Mine ankler er meget skrøbelige," jokede han med et glimt i øjet. Selvom han var alvorlig det meste af tiden, så kunne altså stadig godt have det sjovt en gang imellem.
Han ville til at starte med at gå da Mimi svarede at hun godt kunne passe på sig selv, og så derfor tilbage på hende i let forvirring. Han ønskede ikke, at gå fra hende efter så lang tid. Han ønskede at være sammen med hende lige nu. "Det er ikke ment for at passe på dig. Jeg vil bare gerne følges, nu hvor vi ikke har set hinanden i over otte år," forklarede han en smule forsigtigt.
|
|
|
Post by Mimi Walker on Nov 8, 2011 13:36:02 GMT -5
Mimi stod et øjeblik og så meget forvirret ud, da Jason snakkede om, at han havde skrøbelige ankler. Hvad snakkede han om? Hun åbnede munden for at sige noget, men lukkede den dog igen, da hun igen var kommet i tanke om, hvad hun havde sagt før. Det var skovmusene, som han hentydede til. Hun rystede svagt på hovedet af sig selv og smilede. ”Så må du håbe, at de er gået til ro i deres små huler.” [/color] sagde hun, og smilet forblev siddende på hendes læber. Men lidt på kommando til hendes ord, begyndte trætheden at melde sig hos hende. Hvilket hun ikke helt forstod, men nu kunne hun heller ikke helt huske, hvornår hun sidst havde sovet. Mimi så lidt på Jason. Hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle svare ham. Det var der ikke rigtig nogen, som havde sagt til hende før. Mange fyre mente jo, at de nok skulle passe på hende, men hun havde lidt sådan, hvad nu hvis hun ikke vil passes på? Det endte med, at hun gik hen til Jason og stillede sig ved siden af ham. ”Det havde jeg ikke lige tænkt på, og jeg kan jo kortlægge området en anden dag.”[/color] sagde hun, ”Du fører an.”[/color][/blockquote]
|
|