Parkour leksion

[Sarah Williams]

Endnu en time med Parkour skulle til at begynde. Eleverne var samlet foran banen og mange stod allerede klar til at springe på de opstillet træ stativerne og stablede kasser. Sarah stod selv midt i den store gruppe og ventede selv tålmodigt på læren. Nok var Parkour et af hendes ynglings fag synes hun alligevel det var lidt kedeligt. Hun vil hellere prøve at bruge det rigtig. Springe over bygninger inde i byen, flygte fra staten og bruge sin smidighed, til så let som ingenting at slippe væk. Der var nogle nye elever der var begyndt i dag. De fleste af dem så ret nervøse ud, hvilket var forståeligt, når det var en af deres første timer. Parkour var jo ikke ligefrem nemt, hvis man ikke kendte til det. Sarah var nu heller ikke den bedste i sin klasse til det, men hun kunne dog kun finde ud af det. Underviseren kom og fik samlet på eleverne, der allerede havde spredt sig i alle vindens retninger, mens han råbte elevernes navne op. Da underviseren var færdig trådte de vante elever op på banen, mens de kravler og af de slidte træplader.

[Blackjack Freeman]

Okay. Det var sgu lidt tidligt at skulle starte til parkour. Ikke at Jack ikke kunne finde ud af det, han var bare ikke helt så interesseret i at skulle forsøge sig med små løse genstande sm dem derstod stablet op her. Han havde det generelt bedre med, bare at skulle bruge sine parkourevner når de virkelig skulle bruges. Det var heller ikke fordi han var dårlig til det, han kunne bare ikke holde til at løbe rundt i længere tid ad gangen.
Jack var i dagens anledning iklædt et par mindre løse bukser der for en gangs skyld ikke var fyldt med gadgets og en løs, sort skjorte. Han var vel nok ikke helt så godt klædt på til lige netop denne slags timer, men det var sådan han altid gik klædt. Fuck om lærerne syntes han skulle ændre på det.

Selvom Jack kun havde været her i godt og vel to døgn, snakkede han allerede med folk omkring sig. Nogle vidste hvem han var, for Freeman var et lidt berygtet navn i byen. Andre vidste blot at han var ny og var en del af techs. Derfor var der allerede nogle, der muligvis tænkte ilde om hans evner inden for parkour, det var i hvert fald ikke noget han tvivlede på. Nok var hans parkour kantet i det, men det vigtigste var at overleve.
Da Jack blev råbt op slentrede han hen til læreren sammen med to andre der ikke var fra Tech kollegiet.

[Sarah Williams]

Sarah lagde ikke nærme mærke til de nye elever, men gjorde sig i stedet klar til springe hen over en lille afsats. Hun tog en dyb indånding. Alle hendes legemer var trætte, fordi hun haft svært ved at sove og bare havde lægget og rullet rundt i sin seng den nat. Med et lille til løb spring hun over og fløj yndefuldt igennem luften. Springe det var nu også noget af det hun var bedst til og hun tog igen, med et lidt mindre til løb et spring og ligesom før var hver bevægelse hun lavede helt naturlige og yndefulde. Hun stoppede sin springen da underviseren, kaldte hende og en anden hen til sig. Han stod sammen med, hvad der lod til at være de nye elever. Sarah smilte venligt til dig og kiggede forventnings fuldt på underviseren ”Davis. Viser du ikke Hanson og Shepard, hvordan man gør?” Sagde undervisneren stille til den anden elev der stod ved siden af Sarah. De 2 nye elever fulgte med og nu stod kun Sarah og den anden nye Elev tilbage. ”Williams” Sagde han kort og kiggede på Sarah ”Så kan du måske vise Freemand” Sagde han og kiggede så på den anden elev ”Lidt parkour....” afsluttede han og pegede ind mod banen. Sarah smilte venligt til elev og rakte venligt sin hånd ud ”Sarah. Sarah Williams” Hilste hun og smilte

[Blackjack Freeman]

Mens Jack ventede på at der skulle ske noget, så han sig omkring. Hans øjne landede på en kvinde, der sprang rundt med lethed. Hendes bevægelser virkede flydende i modsætning til hans egen, og så ham der sprang rundt et par meter fra hende.
Jack stak hænderne i sine lommer i mangel på andre steder at lade dem være, mens læreren de stod sammen med kaldte nogle andre folk hen til sig. Én af dem var pigen med de yndefulde spring og Jack så lidt på hende, før læreren talte og nævnte hans efternavn. Han blev "givet" til Williams, hende pigen, som kort efter rakte sin hånd frem mod han og præsenterede sig.

Han gav hende et skævt smil og tog hendes hånd med et let, men fast tag. "Jack Freeman," svarede han, hvorefter han slap hendes hånd.
"Det ser ud til at min fremtid som parkourmester er fastlagt. Det var i hvert fald nogle cool spring du lavede før," sagde han, både som en joke og ment som et kompliment. Sarah virkede i hvert fald til at have ud til at have ret godt styr på det.
Jack gik hen mod den bane læreren havde peget på, men holdt sig i samme tempo som Sarah.

[Sarah Williams]

Sarah nikkede kort til Jack og bøjede sig hurtigt ned for at binde sit snørebånd der var gået op. ”Tak, ja med mig som lærer kan det ikke gå galt” Sagde hun ironisk og begyndte så også at gå hen mod banen. Hun gik der hen hvor hun lige havde været for små 2 minunter siden og kiggede på Jack ”Er du velkendt med Parkour eller er du sådan helt ny i faget?” Spurgte hun og kiggede spørgerne på ham. ”Men hvert fald” Sagde hun og koncerterede sig. ”Det handler meget om at man stoler på sin krop. Selvfølgelig skal man også have en hvis smidighed” Sagde hun og kunne ikke lade være med at smile lidt. ”Før du kan lave lange spring, saltoer, kravle op ad vægge og så vider, skal du kende grundbevægelserne i det” Sagde hun med et nik. Sarah vidste nu ikke helt om hun ville være den bedste som lærer, og hun forstod egentlig ikke hvorfor underviseren ikke havde valgt en af de mere erfarende elever. Hun var jo trods alt kun rutineret, hvorimod mange af de ældre var avanceret når det galt parkour. Hun slap sine tanker og kiggede så på Jack. ”Nå, men jeg vil faktisk gerne se hvad du kan?” Spurgte hun lidt udfordrende og smilte drilskt

[Blackjack Freeman]

Jacks skæve smil blev mere bredt ved Sarahs ironiske svar. Well, når man kunne tage det med et smil, var det jo altid meget lettere og det var derfor at han, da Sarah begyndte at tale om det mere dybt i det, lyttede opmærksomt og i stilhed gav hende ret. Han stolede på sin krop selv, men det var blandt andet også derfor, han ikke så tit trænede sit parkour, da han, lige meget hvor meget han så end trænede, bare have en medfødt ringe udholdenhed, der konstant svigtede.

"Jeg kan godt finde ud af det.." mumlede han derfor lidt forsinket, før han opfangede Sarah's drilske udfordrende smil og opfordringen til at vise sig. Han kunne ikke lade være med at grine en smule. "Hva? Nu?" Spurgte han forvirret.
Jack var ikke vant til at skulle demonstrere sine evner inden for parkour. I Freebees gruppen var han hurtigt blevet stemplet som én der hellere skulle fokusere på tech, da de manglede sådan én lidt. Og de sidste fire år havde han kun brugt det på at komme væk i en fart i de situationer hvor Ace og han havde været nødt til det i stedet for bare at forskanse sig på den måde som han selv så godt kunne lide det. Men måske han bare skulle gøre kort process af det?

"Øhm... Okay, jeg kan prøve, men be warned.. Det er rustent," advarede han hende, før han stak i løb mod en mur og gjorde sit bedste for lave et kort løb hen over den.
Det gik, for Jacks balance var okay. Han var jo ikke ringe.
Lidt efter kom han til en bænk som sprang over med god erfaring. Han havde sprunget over mange ting før i tiden. Han gav sig derefter til at løbe tilbage mod muren, som han sprang op på, hvor han fik fat i kanten og med nogenlunde lethed fik trukket sig op af, så han til sidst sad på den. "Så.. Hvad vil du ellers se?" Spurgte han højt nok til at hun kunne høre det. Han var en smule forpustet, hvilket var grunden til at han stoppede. Han gad helst ikke sidde og ligne én med astma lige nu.

[Sarah Williams]

Sarah nikkede kort til hans spørgsmål. Hun tænkte at Jack ikke var helt lost i det, men hvis hun skulle hjælpe ham skulle hun også vide hvor god han var, hvis han da overhovedet han brug for træning. Hun iagttog hver hans besværgelse og prøvede at fokusere på hvordan han brugte sin krop. Hun havde aldrig rigtig tænkt over hvordan hun selv så ud når hun sprang selv, men hun vidste dog godt at hun ikke var helt dårlig til det. Men det var bare så meget anderledes når man kiggede på en anden der gjorde det. Hun lagde afslappet armene over kors og smilte anerkendende, mens han kiggede ned på hende og sagde sin lidt halvsmarte kommentar. Sarah smilte lidt og rystede lidt på hovedet. Han var bedre end hun lige havde regnet med, så selvom han måske var lidt rusten kunne han stadig godt det basale. ”Det kan du da godt finde ud af” Sagde hun og gik hen til den mur han sad på og fik sig selv trukket op på den, så hun sad et stykke fra ham. Hun tænkte sig kort og satte sig så op og støttede med sin hånd mod kanten. Nu synes hun at han skulle udfordres lidt. Hun havde forstillet sig at han kunne mindre end det han kunne, så hun måtte tage sig lidt sammen, hvis hun vil vise ham noget nyt. Da hun ordenligt fat, blinkede hun kort til ham og satte af med sine ben og lavede en salto og lanede så fast på jorden igen med bøjede ben. Hun var lidt usikkert på om det ville være svært for Jack eller om han med lethed ville kunne efterligne hendes bevægelse.

[Blackjack Freeman]

Jack havde ikke noget drengerøvssmil på, da han fik ros af Sarah efter at hun var klatret op ved siden af ham. Han havde lært, at tage imod ros med beskedenhed og ikke arrogance. Selv i sit eget fag, smittede det af på ham til trods for hvor god han var til det."Takker," svarede med en let kløen i nakken. Han vidste ikke lige hvad han ellers skulle sige, men heldigvis sagde Sarah heller ikke andet end at sætte fra og lande sikkert på jorden efter en ret godtlavet salto. Han blev let overrasket, men fik så et beregnende udtryk i ansigtet. Han kendte godt til konceptet med at skulle forsøge sig an med samme trick.

"Dårlig vinkel, ringe position... Nope," mumlede han lavt for sig selv, før han selv satte af, men i stedet for landede direkte på fødderne og satte i et rullefald. Det handlede jo om at stole på kroppen, og han stolede på, at han godt kunne med rullefaldet. Men saltoen? Nej, det krævede Sarahs agilitet og den slags havde han ikke.
Jack endte på benene og så på Sarah, stadig med det lidt beregnende udtryk i ansigtet. "Du er én af dem der kan alt det vilde parkour, right?" Spurgte han lige ud. Hun lignede i hvert fald en der passede ind hos nogle af de mere fysiske typer. Ikke brutes, de var ikke helt så yndefulde af hvad han havde hørt. Men Ghosts eller Acrobats?

[Sarah Williams]

Sarah grinte lidt af det Jack sagde og kiggede på mens han sprang ned. Nu vidste hun hvert fald nogenlunde, hvor meget han kunne, men hun var stadig usikkert på og hun skulle blive ved at være hans lærer. Det var nu sjovest selv at springe rundt, end at hjælpe andre med det. ”Mig?” Sagde hun overrasket og kiggede underne på ham. ”Nej… Det kan man ikke ligefrem sige, de virkelige gode er sådan nogle som Pete” Sagde hun og pegede og på samme tidspunkt sprang en dreng fra rygstøttet af en bænk og lavede en sidelens salto, mens han lanede solidt på jorden og lige med det samme satte af med sine hænder så hans ben stod lodret op i luften ”Det er de gode!” Sagde hun med et løftet bryn. Hun vippede lidt med hovedet og kiggede lidt tænkende væk. ”Mens hvis saltoer ikke er din stærke side, er det måske det vi skal arbejde på?” Spurgte hun med et stort smil og håbede at han ikke syntes hun var for skrap. Hun huskede tydeligt hvordan det var da hun selv startede på skolen. Hun kendte slet ikke til parkour, men alligevel var hun ret god til det, men det var svært at lære. ”Dog” Sagde hun og vendte tilbage til det forrige emne. ”Når man går på Arcrobats er Parkour også et af hovedfagene” Tilføjede hun og trak på skulrene.

[Blackjack Freeman]

Jack stod stille mens Sarah pegede på Pete der tydeligvis kunne sit kram bedre end de fleste. Han kløede sig selv på næseryggen og gloede lidt på drengen, mens han løb videre.
"Jeg kan godt lave saltoer.. Jeg synes bare jeg vil risikere at brække noget, der kunne jo komme soldater hertil, og så er en efternøler. Så er jeg ikke tl meget hjælp. Jeg havde ikke nok tilløb deroppefra, så jeg ville ikke løbe risikoen," forklarede Jack til hendes tilbud. Han kunne godt slå saltoer, men for ham var de spild af kræfter, da de udmattede ham helt af helvede til. Og for ham var det vigtigst, at overleve. Fuck om det så pænt ud eller ej så.

"Aha, jg tænkte sgu nok du var én af dem. Du har de der flydende bevægelser," svarede han med et skævt smil. Han var stadig lettere forpustet og gjorde derfor intet initiativ til at gå videre med timen. Faktisk kom han nærmere med et forslag som han selv syntes var rigtig godt og fornuftigt.
"Skal vi tage en pause?" lød det spørgende fra ham.