Post by Dana "Dani" Williams on Mar 28, 2011 14:24:50 GMT -5
________________________________________________
Identification
Overordnet Data
Overordnet Data
KÆLENAVN: Dani
KØN: Kvinde/Pige
ALDER: 18
FØDSELSDATO: 07/01-37
CIVILSTATUS: Single
RELIGIØS OVERBEVISNING: Kristen
GRUPPE:
POSITION: -
[/ul]
________________________________________________
Appearance
u d s e e n d e
u d s e e n d e
- HØJDE: 175 cm
- VÆGT: 61 kg
UDSEENDET:
Dana er en meget slank pige, af udseende er hun næsten muskelløs. Dog har hun noget meget elegant over den let kluntede slankhed. Hendes ansigt er en smule rundt, men dog hælder det lidt til at være ovalt. Øjnene er store og blå, og hun går sjældent med andet end blot lidt mascara, på grund af de lyse øjenbryn. Næsen er lille og let buet, så der er lidt barnligt over den. Hendes læber er store og fyldige, dog falder disse næsten i ét med hudfarven, der er meget lys og fin.
Håret er rødt, og meget langt, og hun har pandehår. Hendes hår går hende til livet, og det er meget blødt, næsten silkeagtigt at røre ved. Det er meget glat af natur, når hun har sovet på det, men efter et bad bølger det altid. Så selvom hendes hår står lidt ud, falder hun meget let i ét med baggrunden, fordi dét er det eneste man egentlig bemærker ved hende.
Danas tøjstil er meget rolig og afslappet. Et par jeans og en trøje, sidstnævne helst hvid, fordi det får hendes hud til at virke lidt mørkere end den egentlig er. Når hun er alene kan hun godt finde på at iklæde sig en kjole, men dem har hun aldrig på i offentligheden, da hun ikke vil fremstå som alt for feminin.
________________________________________________
A Thought
Personlighed
Personlighed
- Opførsel og personlighed:
Af væremåde er Dana på en måde lidt splittet. Der er stor forskel på hvordan hun er overfor andre mennesker, og på hvordan hun er rigtig. Udenpå er hun en meget hård pige. Hun bider let af folk, provokerer dem gerne og er ret irritabel. Hun virker ikke som en venlig pige ved første møde, og oftest virker hun ikke som én man overhovedet har lyst til at snakke med. Indeni er hun dog en helt anden. Hun er faktisk meget følsom og helhjertet. Når hun taler ondt til nogen gør det også ondt på hende, men hun gør det alligevel – det er en slags forsvarsmekanisme. Hun vil egentlig rigtig gerne snakke, og have fællesskab med andre, men hun kan ikke lade være med at forsvare sig selv, og sit hjerte. Så hver gang hun siger noget spydigt til en anden, er det faktisk hendes måde hvorpå hun siger at man skal se igennem hendes facade. Dette er dog ekstremt svært at opfatte, da hun har været på den her måde så længe, at facaden, det udvendige, nærmest er blevet en del af hvem hun er. Hendes ’indre’ er efterhånden kun blevet noget for hende selv, når hun er alene.
Hun er meget glad for at tegne, og at koncentrere sig om noget. Hun nyder at kunne give sig hen til noget med hele hjertet, bare give slip og lade facaden falde for et øjeblik. Hvad hun ikke kan lide er tanken om at være fanget, om ikke at have sin frihed. Hun kan virkelig ikke fordrage vand, hun lider af vandskræk, og vil næsten hellere dø end at bade. Et bad kan hun dog godt overleve.
Hun kalder sig selv for Dani, og introducerer sig altid som Dani, fordi hun ikke synes at Dana passer til hvordan hun opfører sig. Man kender hende som Dani, men når hun er alene, er hun pigen Dana. - Svagheder og Styrker:
Styrker
• Dana er meget elegant af sig, selvom det i akavede situationer kan se ud som om hun er lidt kluntet
• Hun er god til ikke at vise hvordan hun føler, at forholde sig som et blankt lærred hvis det er nødvendigt
• Hun tegner meget godt, og har overraskende godt overblik over situationer
• Hun bærer ikke nag, og tilgiver hurtigt
Svagheder
• Hun er til tider for hurtig til at tilgive
• Hun er lettere naiv af sig
• Hun er ikke voldsomt stærk
• Det at hun er så bidsk af sig, og ikke bare kan være sig selv - Talenter:
• Hun har et talent for at falde i ét med baggrunden
• Hun kan fornærme folk på så mange måder, at man næsten ikke tror det muligt
________________________________________________
Sweet Memories I Hold Dear
Historien
Historien
Far: Sam Williams
Mor: Adriana Williams
Andet familie:
• Joshua
• Lisa
• Emmelie
• Adam
• Anna
• Brown
• Sarah
HISTORIEN:
Det var en meget koldt vinterdag, da Dana kom til verdenen. Hun kom ind i en stor familie, der var en kæmpe søskendeflok på allerede 7 børn, foruden hende. Det at familien heller ikke havde særlig mange penge, gjorde det ikke bedre. Sam og Adriana måtte derfor arbejde hver dag, og hele tiden, så børnene havde de ikke meget tid. De måtte passe hinanden. Den ældste, Joshua, måtte altså rende og være overhovedet, mens Lisa – den næstældste – holdt styr på alle de små, hvilket nu også var Dana.
Alt var hele tiden hektisk, og det var så sjældent at nogen havde rigtig tid til hinanden. De mindste måtte lære at affinde sig med at de store hele tiden glemte dem, til fordel for en anden, og at man altså tit blev ladt i stikken, selvom de større gjorde deres bedste. Når man så blandede alt det sammen med at hver og én, selv forældrene, var dybt underlagt systemet, og overbevist om at man skulle passe på hvad man tænkte, så blev det et meget indelukket og fanget sted.
Som alle voksede op, lærte man at bide fra sig, bogstavelig talt, og holde sine følelser for sig selv, for man ville bare blive såret. I takt med at alle blev ældre, blev det også rent kaos. Teenagere over det hele, små, umulige børn. Man kunne næsten have kaldt det anden verdenskrig. Men Dana var nok noget for sig selv, fra starten af. Selvom hun holdt sine tanker for sig selv, forsvandt hun tit udenfor når hun så sit snit til at være alene. Dér kunne hun være sig selv, endelig. Det var så forfærdelig sjældent at hun fik tid og lov, men hun elskede når hun fandt et dyr at snakke med. Så selvom hun blev hård på ydersiden, og tillærte sig hårdhed, udviklede hun også en blød side som hun holdt skjult, for ingen måtte tage det fra hende. Det var altså sådan hun voksede op. Alle var ældre end hende, hun var den lille, den næsten mest ubetydelige, men hun var også den der skilte sig mest ud – helt uden at nogen bemærkede hende.
Da hun blev femten år, havde hun efterhånden fundet ud af at hun faktisk var rimelig adræt, også selvom hun så sjældent fik mulighed for at udfolde sig. Og selvom hun havde den hårde facade, holdt hun stærkt fast i hvem hun var, bare for sig selv. Hun delte ikke sin families tanker, og det viste hun i små, personlige oprør. Hun gjorde aldrig noget specielt, men støttede altid op om det hun kunne få mulighed til. Om det så var hendes lille opsparing, til dem der tænkte frit, og havde brug for hjælp, det var hende ligegyldigt. Hun var bare så træt af alt det med at være fanget, at alle skulle tænke ens, at man bare var én ubetydelig person, i en stor flok. Det var nok også derfor at hun en dag blev mødt af nogle rigtig frie mennesker, nogle som ikke mente at hun hørte til hvor hun var nu. Og gjorde det Dana glad? Om det dog ikke gjorde! Hun fik endelig mulighed for at være en selvstændig person, også selvom hun ikke kunne fralægge sig den facade hun holdt så ivrigt fast i.
[/ul]
________________________________________________
Stand Stronger Than Ever
Alt Andet
Alt Andet
[/ul]