Jacqueline Sandis Hirtius

[Jacqueline Hirtius]

________________________________________________

Identification
Overordnet Data

[/b]: Jacqueline Sandis Hirtius
KÆLENAVN: Jacki
KØN: Kvinde
ALDER: 22 år
FØDSELSDATO: 21/11 2033
CIVILSTATUS: Single
RELIGIØS OVERBEVISNING: Jacqueline tror på buddhismen
GRUPPE:
POSITION:
[/ul]
________________________________________________

Appearance
u d s e e n d e

• HØJDE: 172 cm
  
• VÆGT: 65 kg
  
  UDSEENDET:
  Jacqueline har en smal kropsbygning, men samtidig flotte kvindelige former. Hun er lidt muskeløs, men kan akkurat lige ane det, så det er ikke tydeligt.
  Hun har langt mørkt hår, og det hænger tit løst, men hun hænger det også op nogen gange, men det er sjældent hun gør det.
  Hun har massere af tattoveringer på hendes krop, hovedsageligt hendes arme. Hun har en lidt lys hud, og der skal meget til før hendes hud bare bliver lidt brun.
  Hendes ansigt er ovalt, og hun har flotte, grålige øjne, med en lys, blå nuance i.
  Hendes tøj skifter meget. Det afhænger meget af hendes humør og vejret, men hun går tit i noget rocket tøj. Mest jeans med en masse huller, også en t-shirt eller tanktop.

________________________________________________

A Thought
Personlighed

• Opførsel og personlighed: Jacqueline er lidt af en enspænder type, men hun elsker samtidig at være sammen med andre. Hun er meget stille og rolig, også er hun utrolig kreativ, og hun tegner meget, og hvis hun ikke tegner, sidder hun og læser i en bog. Hun sidder også tit ned og slapper af, og hører musik i sin iPod.
  Det er sjældent hun bliver sur, men når hun endelig gør, så er hun rasende, og kan finde på hvad som helst. Hun kan virke ret melankolsk en gang imellem. Hun smiler ret meget, og hun er dog også en en social type, men for det meste har hun bare lyst til at være alene.
  Hun bliver nemt påvirket følelsesmæssigt, undtagen med vreden, da hun har lært at kontrollere hendes vrede, men hun kan ret nemt blive trist, til gengæld kan hun også ret hurtigt blive glad igen, hvis man siger de rigtige ting til hende. Hun har også svært ved at tage beslutninger, til gengæld kan hun holde til rigtig meget pres, og der skal meget til før hun bukker under, men det er også fordi hun er utrolig stædig.
  Hun er aldrig højrøstende, hun snakker ret lavt, idet hun ikke vil tiltrække sig unødig opmærksomhed. Hun er en klog person, men hun ser mange ting fra en anden side, end nogen andre måske gør. Hun elsker at være sammen med hendes venner, men det er så også få personer hun sådan rigtig ser som hendes rigtige venner.
  Hun er en loyal og trofast person. Hun kunne aldrig finde på at stikke andre folk i ryggen, og hvis der er nogen af hendes venner der er triste eller kede af det, ville hun gøre alt for at gøre dem i godt humør igen. Til gengæld er hun også den lidt naive type.
  Hun er dog også en genert type, og det er sjældent hun begynder at snakke med fremmede, og i starten med snakker med hende, siger hun ikke så meget og svare med korte svar, men hvis man snakker noget mere med hende, og hun begynder at føle sig mere tryg, begynder hun at snakke mere og være mere livlig.
  Hun elsker at løbe, og hun løber også for det meste når det regner, men nogen gange kan hun også godt bare lide at gå. Hun elsker også at være ude i naturen, især om sommeren og foråret. Hun elsker dyr, og det er næsten alle slags dyr. Hun kan også finde på at danse en gang i mellem.
  
  
• Svagheder og Styrker: Styrker: Hun kan kontrollere hendes vrede, løber meget, kan holde til presset, er meget atletisk Svagheder: Genert, nemt påvirket følelsesmæssigt, snakker for lavt, kan være naiv, svært at finde ud af hvad hun føler, er ikke særlig beslutsom, stædig.
  
• Talenter: Hun er rigtig god til at tegne, og til at holde til de forskellige pres.
  

________________________________________________

Sweet Memories I Hold Dear
Historien

[/b]
Far: Evan Hirtius, 45 år (død)
Mor: Alyse Sandis, 50 år (Bortført)
Andet familie: Jacquelines storebror Sean Sandis Hirtius, 25 år (bortført)

HISTORIEN:
Jacqueline blev født den 21/11 2033, en kold, regnfuld mandag morgen i Alaska. Fødslen foregik så smertefrit, som det nu kan være, og hun var stille fra starten af. Hun græd næsten aldrig i de små aldre, og det er noget der har undret hendes forældre, dog var de utrolig lettede over det, idet Sean havde skreget nok.
Hun havde en stille og rolig barndom, og der var aldrig noget rigtig specialt over hende, andet end hun for det meste var for sig selv og sad og tegnet. Hun voksede op i et meget fritænkende hjem, men de hviskede altid om det, og det var meget sjældent de snakkede om det. Hende og hendes bror anede ikke hvad der skete, og hvorfor de kun skulle hviske om sådan noget, men de opfattede hurtigt hvorfor, og begyndte hurtigt at gøre, hvad deres forældre bedte dem om.
Også blandt deres egen familie, var det noget der var ret tys-tys, da man aldrig turde kende de andres mening, idet man ikke turde udtale sig. Deres handlinger viste heller ikke, hvor fritænkende de var, da de var bange for konsekvenserne. Hendes forældre var også meget krævende om, hvad hun måtte tegne eller ikke måtte tegne, idet hendes tegninger kunne blive betegnet som fritænkende.
Hele hendes familie var buddhister, selvfølgelig, uden at vise det. De havde ingen buddhistiske ting i deres hus, men de troede stadig på Buddha, og de bedte kun i hemmelighed. Så hun voksede op i frygt for at hendes familie eller hende selv, skulle blive bortført for deres tanker om frihed.
Men da hun langsomt blev ældre, blev hun mere modstander af at de var så bange. De havde alle sammen hørt rygter om en skole for fritænkere, men det var helt umuligt at komme i kontakt med dem. Hun ledte alle steder, og hun prøvede at finde nogen ledetråde der kunne lede hendes familie til dem, men hun fandt det helt umuligt.
Der gik nogen år, og da hun var 18 år, døde hendes dengang 45 årede far. Tabet var stort for hende, og hun kunne ikke tage det. Hun græd i flere dage, over tabet af hendes far, og resten af familien var lige så ramt af hans pludselige død. Hele hendes familie blev meget tættere af deres fars/mands død.
Hendes familie blev lidt mere åbne omkring deres frisindethed, idet de håbede ved at gøre dette, ville denne betrygtede skole måske opspore dem. Men det havde grufulde følger. Da hun var 20 år, blev hendes bror og mor begge bortført, og dette sårede hende endnu mere, da hun nu ikke længere havde nogen at støtte sig til, og ikke længere vidste hvordan de havde det, og om de overhovedet stadig var levende. Og uvidenheden var bare mere smertefuld. Så ville hun hellere have vished.
Men denne bortførelse af hendes mor og bror, fik hende bare til at ville gøre mere modstand, men hun turde ikke. Ikke endnu. Hun ville ønske, hun kunne finde en måde at opspore denne skole på, men hun begyndte at tvivle om den overhovedet fandtes.. Hvis den gjorde, ville den så ikke opspore hende? Eller var det hende der skulle kontakte dem? Men hvordan, hun havde prøvet på så meget uden held. Men hun gav ikke op.
Da hun var næsten de 21 år, gik hun en stille aften ude i skoven. Hun gik hen til nogle af de gamle bygninger der var inde i skoven, og hun elskede synet af dem. Det mindede hende om hendes familie, da det have været et samlepunkt for dem, et sted hvor de altid havde grinet og hygget sig sammen, og ikke været de tanketomme mennesker, som alle andre var.
Men da hun ankom til disse bygninger, så hun en skikkelse hoppe frem og tilbage mellem bygninger. Det så så frit ud, som om personen fløj. Hun beundrede denne person, og personens elegante bevægelser. Hun snigede sig stille nærmere, og hun skjulte sig mellem træerne. Noget hun var blevet ret god til, idet hun havde flygtet så mange gange fra statsmandens mænd.
Hun var åbenbart ikke god nok til at skjule sig, da personen hurtigt opdagede hende. Fra den afstand hun var ved nu, kunne hun tydeligt se det var en kvinde. Hun undrede sig over, hvem denne kvinde var. Var hun også en fritænker? Hun kiggede nysgerrigt på denne fremmede, men hun holdte sig stadig lidt for sig selv, da hun var lidt mistroisk.
Hun kunne dog samtidig ane lidt panik hos modparten, men hun smilede beroligende for nærmest at sige, at jeg også er en fritænker. Der var stilhed i lang tid, hvor de bare stod der og stirrede på hinanden. Den fremmede kvinde tog det første skridt, og de kiggede nysgerrigt på hinanden. ”Fritænker eller en tanketom person?” Den fremmede nærmede sig stille, og hun blev stående hvor hun var. ”Hvis jeg sagde fritænker, hvad ville du så gøre?” Hun kiggede stille, og hun brød sig ikke om at den fremmede kom nærmere.
Den fremmede kvinde smilede. ”så ville jeg sige free runner!” Hun begyndte at grine, som om hun havde en privat, lille joke med sig selv. Hun kiggede nysgerrigt på denne fremmede, men stadig overrasket over dette nye ord. ”Free runner?” Den fremmede nikkede stille, og hun lavede et par tricks.
Hun kunne kun stå og se beundrende, og dog stadig misundelig over at denne kvinde havde denne frihed til sådan noget, noget hun altid selv havde ønsket sig. ”Kan jeg lære det?” Hun kiggede på denne fremmede. Kunne hun endelig komme til at føle sig lidt fri fra samfundet, fri fra alle dens love og meninger.
Den fremmede kvinde nikkede langsomt. ”Der er nogen få betingelser ved det, men først skal du bare følge efter mig, også ser vi, hvor frisindet du er.” Hun nikkede langsomt, og hun fulgte uden videre med denne fremmede person, uden at ane hvem hun var og hvilken side hun var på.
Den fremmed ledte hende til Free Runners Society, hvor hun hurtigt følte sig hjemme. Hun var dog lidt bitter over, at dette ikke var sket noget før, før hendes bror og mor blev bortført. Men der var intet hun kunne gøre ved det nu. Nu ville hun bare gøre alt, for at hjælpe de andre fritænkende mennesker der var derude, som endnu ikke var blevet kontaktet af Free Runners Society, og hun ville hjælpe til med at give friheden tilbage til alle mennesker.

[/ul]
________________________________________________

Stand Stronger Than Ever
Alt Andet

[/b]: Ville helst gerne være ghost, hvis det kunne lade sig gøre. 7!!
[/ul]