Unødvendig øvelse

[Alexander Valentin Silver]

Tal - Tal - Tal

Valentin sad alene inde i et klasselokale med nogle sæt kort ved sig. Det han sad og trænede var komplet unødvendigt og ville aldrig få en funktion for en Free Runner. At tælle kort. For det første var det det ikke ligefrem fordi missioner blev løst af et spil Blackjack, men om ikke andet var det da en god måde at bruge tiden på og en god måde at holde de oprørske tanker lidt væk. Nogle slappede af ved at tegne eller læse, men for Valentin var den bedste afslapning faktisk at sidde og tælle kort. Det var nemt for ham og han kunne gøre det uden at skulle koncentrerer sig alt for meget, men samtidig krævede det også at han holdt styr på kortene.
Plus 16, tænkte han og smed næste kort. En dronning. Plus 15. Sådan fortsatte han bare og huskede tallene i hovedet. Han havde 3 sæt kort og beholdt den samme tælling også efter at have blandet dem igen.

[Tomas Foster]

Foster trådte ind i lokalet. Der var bedre forbindelse til skolen mainframe her inde, end i laboratoriet. Foster skulle programmere et nyt projekt som IT techs, var igang med at designe. Nogle briller der kunne analysere alt hvad de så på, og sammenligne det med data fra skolens mainframe, og gemme data ligeledes. En teknologi, der kunne være yderst brugbar, når man skulle finde hurtige smutveje, eller spotte et mål, på lang afstand. Det kunne også bruges til at få pointerne for sin mission, så man ikke skulle glemme det hen af vejen. I brillerne var der også indbygget infrarød og ultraviolet.
Foster satte computeren på et bord, mens han var i sine egne tanker. Koder kørte rundt i hovedet på ham, så han ænsede ikke, at en anden var i lokalet. Hvordan skulle man lave en simpelt og funktionel kode, som samtidig kunne kryptere sig selv, så den ikke fladte i forkerte hænder. Pludselig kunne man se at Foster, fik en idé. Alle elever på skolen var indkodet i mainframen. Han drejede på sit ur, og pludselig kunne man klart høre Hackerens stemme. "Hvad er der Foster?" Hackeren lyd travl. "Vi skal have en irisscanner, og en skinsamplar i projekt Eaglevision. På den måde, kan vi sikre os, at staten ikke kan få fat i mainframen." Med det samme lød Hackeren langt mere venlig. "Good thinking. Vi ses senere." Foster drejede igen på sit ur, og så nu i computerskærmen.

[Alexander Valentin Silver]

Flere kort blev vendt og tempoet steg så Valentin kun lige nåede at se kortene inden det næste landede på bordet. Hans øjne var opmærksomt vendt mod dem og han sad ellers bare helt stille. Hans mund bevægede sig ikke, selvom han talte og han blinkede næsten ikke. Plus 12, nyt kort. Det var vigtigt at lægge til eller trække fra hver gang et kort blev vendt, for han kunne let komme til at miste tallet hvis han ventede og opsummerede. På den anden side var han faktisk overbevist om, at han ikke ville miste tallet før han mistede koncentrationen ved at gøre det på den måde. Valentin havde aldrig prøvet at glemme et tal og han havde aldrig prøvet at regne forkert. På det punkt skulle man tro, at han var autist, selvom det ikke var tilfældet.
Han bemærkede ikke, at der kom en person ind i lokalet og fortsatte bare med at vende kort og ændre tallet. Pludselig brød en stemme stilheden og han tabte de kort han sad med, da han fik et chok. Tallet! han knyttede hånden, men kunne faktisk godt huske det. Plus 14. Han så i retning af stemmen og så, at det var en fra Tech-kollegiet. Det var nemt at se alene på udstyret han havde med, men der gik ikke længe før Valentin bemærkede, at det var Tomas Foster.. En tidligere ghostelev.

[Tomas Foster]

Foster tabte sin koncentration, da han kørte kortene falde på gulvet. Foster kiggede hen på drengen der også sad i lokalet. "Sidder du nu og tæller kort igen Valentin?" Foster smilede lidt til Valentin. Han vidste godt at Valentin ikke var den bedste elev i Ghosts øjne, men Foster syntes det var fascinerende, at drengen kunne være rebel overfor alt. Han ville bare være sig selv. I følge det Foster kunne analysere ud fra Valentin. Foster syntes det var sjovt at Valentin troede at skolen prøvede at kontrollere ham. Skolen var til, for at sætte folk fri, dog hvis de selv gjorde en indsats, og viste at det var noget, de ville. Foster nikkede kort til Valentin som hilsen, og vendte sig så hurtigt mod skærmen igen, for at afslutte noget kode. Han skulle jo nødig glemme, at afslutte den. Det ville ikke være praktisk, og Hackeren ville garanteret ikke blive glad for det, hvis Foster kom med en halv kode.

[Alexander Valentin Silver]

Blikket blev holdt på Foster, mens Valentin samlede de tabte kort lidt sammen. Der var jo ingen grund til at have dem i uorden - så var det i hvertfald svært at fortsætte med det igen. Han smilede skævt og nikkede som svar - selvfølgelig sad han og talte kort. "Man skal vel holde det ved lige," sagde han med en trækken på skuldrene. Valentin behøvede nu ikke holde det ved lige, da han havde det matematiske talent. Det var typisk det folk kendte ham på, eller i hvertfald den beskrivelse af ham man oftest hørte. Spinkel gut med tal på hjernen. Men det var nu heller ikke svært for Valentin at gætte hvad Foster havde gang i. En eller anden for for coding - om det så var i forbindelse med hacking eller noget andet vidste han ikke. Valentin var ikke så teknisk anlagt. "Hvad har du gang i?" spurgte han med en svag nysgerrighed i stemmen. Selvfølgelig var han nysgerrig, men han var samtidigt ikke så interesseret i teknik. Han lænede sig mod bordet og blev ellers bare stående med blikket på Foster. Han forstod godt, at han flyttede til Tech-kollegiet. Elektronikken klædte ham, så at sige.

[Tomas Foster]

"IT Techs nyeste projekt." Foster smilede stolt, og drejede så på uret. et 3D hologram, af et par briller kom frem. Med 3 fingre kastede han hologrammet hen på boardet, hvor Valentin sad. "Hvor jeg elsker de her gadgets" sagde Foster, med et glimt i øjnene. Hologrammet udvidede sig lidt, med detaljer om brillerne. Ultraviolet og infrarød syn. Kan spore DNA på 20 meters afstand. Indbygget scanner computer. integreret RunnerMap. faktorene der gjorde brillerne ideelle, blev ved med at dukke op, mens hologrammet af brillerne drejede rundt. Alle andre data omkring billerne stod der også. Det var Techs arbejdstegning, men Foster gik ud fra, at han gerne måtte vise andre dem. "Vi kalder dem Eaglevision" Foster smilede, og kiggede på skærmen i nogle sekunder. "Jeg sidder og programmere alt softwaren, der skal bruges. Analysatorer, skannere, kypterings og dekrypteringsværktøjer, alt."

[Alexander Valentin Silver]

Valentin lyttede opmærksomt til hvad Foster sagde, mens han holdt blikket rettet mod ham. Dog blev hans fokus flyttet, da det hologram han havde fremkaldt fra sit ur, blev kastet hen til det bord Valentin stod lænet op ad. Fascineret så han på dem, undersøgte dem med øjnene. Det var alligevel fantastisk hvad der kunne blive udviklet af ting. Tech gjorde et godt stykke arbejde og Valentin ville aldrig helt kunne forstå hvordan det virkede. Han havde aldrig været særlig teknisk anlagt, i hvertfald ikke i praksis. Han forstod termerne og vidste for det meste hvad de snakkede om, men han ville aldrig selv kunne udvikle den slags. Nej, han var mere typen man kunne sende i forvejen for at bryde almindelige koder, for med det rette udstyr kunne han godt regne en talkode ud.
"Hvad I dog ikke kan fremstille," kommenterede han lavt og lyttede så, da Foster talte igen. "Og hvornår er de så klar til brug?" Han så spørgene på den tidligere Ghost.