personlige træner Phillip

[Philip O'hara]

Brute så på ham med et bedømmende blik, da han sagde Jacob sagde, at han var okay. Sagde drengen der selv måtte det jo være rigtigt, og så kunne de fortsætte. Var han kommet mere til skade end først antaget, kunne det næppe være Brutes skyld hvis det blev værre - så måtte Jacob jo sige fra. Han fulgte ham med blikket da han gik hen for at sætte sig på bænken og drikke noget vand. Det var selvfølgelig i orden, at han drak noget vand, men han skulle godt nok ikke bare sådan sætte sig uden lov. Med rolige skridt gik Brute hen til ham og så på ham med et bestemt blik. "Så fortsætter vi,"[/color] sagde han kontrollerende og klappede Jacob en enkelt gang på skulderen. Der var ikke et venligt klap, men nærmere et kom så igang klap.

[Jacob O'Conner]

jacob så på ham da han klappede ham på skulderen, han fløj op og slog hans arm væk, og så truende på ham, han havde nemlig fuldstændig glemt at brute var der da han havde sat sig på bænken, han havde lukket alt ude og det var os derffor han reagede som han gjorde, han så på brute ogblev bare ved med at stirre på ham og da han sagde at de skulle forsætte rystede han bare på hoved og lagde armene over kort, men gjorde det kun for at drille ham, han smilte i mens han gjorde det

[Philip O'hara]

Brute greb i et øjeblik fat i Jacobs arm, da han skubbede hans egen væk og pludselig havde en truende attitude, dog varede det ikke længe før han igen slap armen og så på Jacob med et hårdt blik. Han var ikke i humør til drillerier, hvilket også virkelig var sjældent at han var, og ændrede sig derfor ikke det mindste, da Jacob med et smil stod og nægtede. Ikke én glad mine var at se i Brutes ansigt, som han stod der og holdt blikket rettet mod Jacob, afventende.
"Enten forstætter du nu, eller også så går du tilbage til dit kollegie og meddeler din leder, at du ikke ønsker at forbedre dig,"[/color] sagde han koldt og lod ellers de alvorlige øjne bore sig ind i Jacobs.

[Jacob O'Conner]

jacob kiggede på ham og vidste ikke helt hvad han skulle sige for han ville jo gerne forbedre sig men det hele skulle jo ikke kun være alvor, han så bare på ham og lukkede øjnene og vente ryggen til ham og gik over og tog tillød til og forsatte, han blev kommer over igen og igen, han gjorde omkring 10 gange i træk, da han mente at han kunne det ordenligt nu stoppede ham på den anden side af bænken og mumlede ”yes han håbede det var lavt nok så brute ikke hørte det, for han måtte ikke vide at han godt kunne tale, der var jo en grund til han ikke talte han turde ikke, men da der havde været omkring 3-4 meters afstand mellem dem var det nok til at jaocb mente han ikke ville kunne høre ham.

[Philip O'hara]

Det var lidt en lettelse for Brute, da Jacob begyndte at springe over bænken igen og det lykkedes hver gang. Han havde faktisk frygtet, at drengen ville smutte da han vendte ryggen til og hvis det havde været tilfældet var han ikke helt sikker på hvad han skulle sige til Jacobs underviser.. Brute havde jo sådan set taget i mod opgaven og kunne ikke rigtigt tillade sig at svigte det. Ligemeget hvor besværlig Jacob måtte være.
Mens Jacob sprang stod Brute bare og holdt øje med hvordan han gjorde og bestemt også hvordan han landede. Han var ikke helt tilfreds, selvom det så væsentligt bedre ud end første gang han kom over. "Bøj mere i benene når du lander,"[/color] nåede han at indskyde på et tidspunkt og blev ellers bare stående. Det var fremskridt, stort fremskridt. Nu var spørgsmålet bare hvor længe der ville gå før Jacob ville være helt udkørt. Allerede nu havde han faktisk overrasket ham, men Brute så gerne, at han også kunne nå at teste Jacobs styrke inden han ville dø helt.
Han syntes at høre noget henne fra ham, men antog at det bare var en gispen eller en sukken og gik så hen til Jacob. "Det er samme teknik du skal bruge til stortset alt af samme højde som bænken."[/color]

[Jacob O'Conner]

jacob havde på ingen måde lyst til at gå og så fortælle sin leder at han ikke ville forbedre ham, for det var jo det han gere ville ellers var han ikke mødt op og lade brute træne ham. Jacob nikkede da han fik afvide at han skulle bøje mere i benene når han landede det gjorde han os, og det begyndte at se rigtigt godt ud ikke perfekt men meget bedre. Da brute talte til ham igen stod han og slappede lidt af, hans ben var ømme han var ikke vant til at løbe med disse støvler på. jacob kiggede på ham og nikkede og gav ham tommel op håndtegnet. Han gik hen til bænken igen og satte sig og hvilede sine albuer på knæene og hoved på sine hænder, han svedte han hår var blevet fugtigt men ikke helt våd, det var ikke helt tydeligt men han var små rød i hoved.

[Philip O'hara]

Et øjebliks menneskelighed fik Brute til at lade Jacob være, da han satte sig hen på bænken. Han kunne se, at drengen var træt og det var forståeligt, for han var tydeligvis ikke i helt fantastisk form og han havde sprunget ret mange gange over bænken nu. Brute gik hen og stillede sig ved siden af bænken, så overvejende på Jacob og lod så ellers blikket glide rundt igen. Der gik dog ikke længe før han igen syntes, at de skulle videre med træningen. Hvis der skulle ske noget hjalp det ikke med for mange pauser, og han kunne lige så godt vise hvad standarden var med det samme. Hvis Jacob først fik en idé om, at Brute gav lov til at slappe af, ville det være sværere at få ham til at træne hårdere. For nogle kom det helt automatisk, at de trænede hårdere når de blev stærkere, men Brute ville ikke tage chancen. "Så er pausen slut,"[/color] sagde han roligt, men følelsesløst og gav Jacob et øjeblik til at komme op at stå. "Har du armkræfter?"[/color] Hans stemme havde fundet den samme bestemte lyd som før.

[Jacob O'Conner]

jacob var ret så glad for at brute havde givet ham lov til at få en lidt længere pause end den første han havde tilladt sig selv at tage, han tog sin vand flaske og tog et stor tår af den, han havde en mere i tasken så der skete ikke noget ved at han tog i stor tår af den, haan rejste sig da han sagde pausen var forbi, han hoppede kort op og ned og rystede sin arme og ben og så på brute, da han spurgte om han havde armkræfter, da kiggede Jacob ned på sine små spinkle arm han havde kun tanktop på så det var nemt at se hans små tynd arme, han bukkede armen og prøvede at spænde sin arm muskler og der skete intet, han rystede på hoved som svar at det havde han ikke.

[Philip O'hara]

Brute vidste ikke helt hvad han skulle sige, eller hvordan han skulle reagere på Jacobs tydelige mangel på armkræfter. Han så vurderende på et træ, der stod lidt fra dem. Efter at have overvejet det i et øjeblik nikkede han bekræftende, henvendt til sig selv. "Fint. Følg med,"[/color] sagde han, mens han stadig lød en anelse tænkende. Med rolige, og alligevel utrolig kraftfulde, skridt gik han hen til træet. Planen var at lade Jacob hænge i den gren, som hang langt nok nede til, at han ville kunne nå at gribe fat om den hvis han hoppede. Perfekt højde for at træne udholdenhed. Han klappede på grenen og pegede på Jacob. "Kan du regne ud hvad jeg vil have dig til?"[/color] Brute var ligeglad med de hudafskrabninger Jacob havde fået på hænderne. Brute ville kunne få en god idé om hvor stædig han var angående hans fysik, ved at få ham til at holde sig fast i grenen og se hvor længe han kunne holde sig op i armene.

[Jacob O'Conner]

jacob kiggede på ham og nikkede, han måtte halv løbe for at følge med i brute skridt, jacob havde jo ikke ligefrem de længste ben. Da de kom over til træet havde jacob allerede en ide om hvad brute vil have ham til. Da han klappede på grenen og pegede på jacob nikkede han og smed sin taske og vandflaske, og gik hen under grenen og bukkede helt ned i benene og hoppede op for at få fat på grenen han fik fat på den men holdte ikke ordenligt og faldt ned, han rejste sig med det samme og prøvede igen. han ville vise brute at han godt vidste hvordan man holdte og han holdte os rigtigt nok som han hang der, han prøvede at hive sin overkrop op tilgrenen men kunne ikke hive den ret langt op, og faldt ned. han prøvede igen men holdte ikke særlig længe og røg ned igen. han så på brute og så irreterede ud.

[Philip O'hara]

Det var en fordel, at Jacob vidste, hvad Brute ville have ham til. Så behøvede han ikke, at forklare og det passede ham utrolig godt. Han stillede sig lidt fra træet for at give Jacob plads og måtte desværre erkende, at han virkelig ikke var lige så stærk som dem, der var på Brutes kollegie. Det gav selvfølgelig også fin nok mening, men det var ikke noget han var så vant til og han måtte derfor lige koncentrere sig lidt om ikke at blive utålmodig.
Første gang Jacob faldt ned rystede han blot lidt på hovedet, men eftersom Jacob prøvede igen sagde han ikke noget. Først da han, efter et fejlforsøg med at løfte overkroppen over grenen, faldt igen, ville Brute komme med en kommentar. "Koncentrer dig og få først styr på at have et ordentligt greb. Du skal ikke prøve at hæve dig, før du er sikker på, at du har ordentligt fat i grenen. Prøv igen."[/color] Brute roste utrolig sjældent, ligegyldigt om andre rent faktisk gjorde det godt. Han kommenterede heller ikke på, at Jacob faktisk lavede nogle fine hop op til grenen.

[Jacob O'Conner]

jacob rejste sig fra jorden og stod med ryggen til brute og lukkede øjne hårdt i, han blev mere og mere sur jo mere brute rettede på ham, kunne han ikke bare for en gangs skyld se på jacob og se at han kæmpede med at gøre det rigtigt og så fik han ingen ros, han knyttede begge hænder og vendte sig mod brute, han var sur det var tydeligt at se på ham, han kastede et kort blik på himlen det trak op til regn, han stod i ca 2 min og stirrede på brute, da han begyndte at mærke regndråberne ramme ham, hvor efter han gik helt hen til brute, hans øjne var kolde og hårde og hænderne knyttede, han slog hurtigt ud efter brute’s mave, men han kunne ikke engang finde ud af at knytte hænderne rigtigt han ahvde tommelfingeren inden under de andre fingere.

[Philip O'hara]

Brute kunne tydeligt se, at Jacob ved at blive vred, men håbede, at han bare ville udnytte vreden til rent faktisk at udrette noget. Vrede hjalp på styrken, hvilket var grunden til at Brute altid sørgede for at provokerer folk, når de trænede kampteknikker. På samme måde hjalp det også at gøre folk en smule vrede hvis de skulle løbe langt, eller, som Jacob, bruge sine kræfter til at hæve sig op i et træ. Det tydede dog ikke på, at Jacob havde tænkt sig at bruge vreden konstruktivt og Brute holdt derfor et opmærksomt blik på ham. Ikke at han var bange for drengen, for det værste der kunne ske var, at Jacob gjorde skade på sig selv. Alligevel skyndte han sig at gribe fat i Jacobs håndled, da han slog ud efter ham og sukkede.
"For det første skal du aldrig optræde aggressivt over for mig igen. Forstået?!"[/color] Brute lød vred, selvom det var en påtaget vrede. Irriteret var han ganske vidst over den manglende respekt. Han slap Jacobs hænder, efter at have rystet lidt på hovedet over måden han samlede dem på. "For det andet, skal du altid have tommelfingeren yderst, med mindre du ønsker at brække den."[/color] Jacob måtte selv om, om han ville lytte til rådet, Brute var bare forpligtet til at sige det.

[Jacob O'Conner]

jacob blev lidt overraskede over at brute nåede at gribe hans hånd inden den ramte ham, han så på ham okay jacob var ikke hurtigt nok, ellers måtte den dreng bare være ret træneto g hurtig, og det ville jacob os blive. De små regndråber blev til en byge, han kiggede på brute og regnede med at de skule gå inden for, men det så ikke sådan ud, da han fortalte hvordan han skulle have hænderne kiggede han ned på sine knyttede hænder og tog hurtigt tommelfingeren ud på. han slappede af igen, og var ved at være godt våd, men han ville ikke være svag, brute skulle ikke tro at jacob var svag, han gik hen til grenen igen og hoppede op og hang der, han flyttede lidt frem og tilbage på hans hænder og hans ben han og dinglede så han sparkede lige osv med bene de blev i hvert fald ikke holdt i ro.

[Philip O'hara]

Regnen der pludselig væltede ned over dem, fik Brute til at overveje at stoppe træningen. Han havde fået en idé om hvor han havde Jacob og hvilken form han var i og det var vel i brund og grund hvad denne første træning gik ud på. Han så overvejende på Jacob, som nu pludselig prøvede at hænge sig op i grenen igen. Det så ikke helt professionelt ud, men han gang der da. Regnen gjorde bare også alt for svært, da grenen jo også blev gennemblødt og Jacobs efterhånden drivvåde tøj måtte trække lidt i ham, da det vel blev tungt. Det gik Brute i hvertfald ud fra hvilket var grunden til, at han gik med op til træet og så op på Jacob. Havde det været en af hans egne ville han have sat ham til at lave noget andet, men han kunne ikke risikerer, at Jacob blev syg, for så ville han bare få skylden.
"Bare hop ned og smut ind. Du får besked om mødetider fremover, okay?" Brute lød stadig ikke venlig, men en anelse mindre hård end før. Man kunne høre, at han mente det. Selv nikkede han som afsked til drengen og gik så mod hovedbygningen.

//out