|
|
Post by Jacob O'Conner on Jul 20, 2011 16:19:18 GMT -5
DEt var en af de kedelige dage, det var weekend og ja jacob burde være i gang med at lave lektier eller træne, han havde nu fået personlig træner og det var ret hårdt for jacob var ikke lige frem i den bedste form, men var helt sikker på han ville blive det med ham han havde som træner. Jacob var ikke bare en lille stille og rolig dreng, nej han elskede os at lave ballade men han hadede at blive opdaget, han havde fået fat i nogen spray dåser fra en af de store drenge der ikke havde låst sit værelse på kollegiet ghost. han gik rundt ude i gården og sprayede underlige ting på murerne det var efter aftensmad tid så de fleste sad på værelset og lavede lektier så han blev ikke forstyrrede lige nu han havde et par sorte kampbukser på lige som dem militæret brugte bare i helt sort kun og en sort alt forstor hætte trøje med hætten over hoved så man ikke kunne se han ansigt, dog kunne man se han var en at de yngre elever
|
|
|
|
Post by Fransesca Tremié on Jul 21, 2011 4:28:22 GMT -5
Fransesca tog hårdt fat i nakken på den lille drengs store hættetrøje, med en hånd der lignede en klo. "Hey!" udbrød hun og vendte ham op i en glidende, hurtig bevægelse. Hun drejede sin frie hånd, og snuppede hurtigt hans spraydåse fra ham. Hun rystede den svagt frem og tilbage, som om den var en pegefinger hun rystede af ham med.
"Hvad i alverdenen laver du?" spurgte hun, med en stemmer der ville kunne give selv en Brute gåsehud. Hun var faktisk ret stolt, inde i sig selv, for hun havde øvet sig i at virke mere grov og voksen end hun enlig var og følte sig. Det gik da fantastisk.
Hvis der var nogen der kunne snige sig ind på små elever, så var det hende. Og hun holdte øje med de yngre elver, da det var mere eller mindre hendes job på skolen som vejleder.
Med et snuptag trak hun hætten tilbage på drengens trøje, så hun kunne se ham ordenlig. Hun kunne ikke lige umiddelbart genkende ham, men hun var sikker på at hun havde set ham før.
|
|
|
|
Post by Jacob O'Conner on Jul 21, 2011 4:46:30 GMT -5
Jacob blev noget kun forskrækket da han hørte et sige Hey han nåede ikke engang selv at vende sig rundt for personen vendte ham rundt, han prøvede selvfølgelig at vride sig fri fra hendes greb ,men kunne ikke, da hun tog hans sprey dåse stirrede han bare ondt på hende, han sagde intet, de fleste på skole måtte jo snart ved at jacob var den ikke talende dreng, der var jo nok ikke lige frem særlig mange på skolen som ikke talte, alle dem jacob havde mødte på skolen talte og ja gid han os kunne men på en måde var hans os lidt til freds med ikke at snakke, for så slap han for at skulle sige noget når han ikke gad, han var dog os til tider ret sur over han ikke talte for når han endelig havde muligheden for det kunne han ikke gøre det, det var kun mimi der havde hørt hans stemme på skolen og så lige Foster men han havde kun sagt et ord til ham og det var mor, mens han pegede på billeder af hans forældre. Denne pige skræmte jacob men han vidste det ikke rigtigt, han kæmpede igen et lille øjeblik med at komme fri, og da hun hev hætten ned på han hættetrøje tog han den hurtigt op igen. og tænkte *HEEEEY jeg bestemmer sku selv om jeg vil have den på han lukkede øjne og lagde armene surt over kors, hvorfor blev han altid opdaget!
|
|
|
|
Post by Fransesca Tremié on Jul 21, 2011 4:58:14 GMT -5
Fransesca havde svært ved ikke at grine, men hun nøjedes med et lille, svagt smil. Da den lille, mørke dreng trak sin hætte op igen, snerpede hun læberne sammen og kneb øjnene en lille smule sammen.
"Du siger ikke så meget, var?" sagde hun, og endte med at smile en smule. Hun kunne ikke lade være med det.
Hun slap ham, og stak den ene hånd i lommerne på hendes løse, mørkelilla haremsbukser, imens hun stadig holdt hans spraydåse i den anden. Hun rakte dem frem imod ham igen, og sendte ham et opmuntrende smil.
"Du har vist taget fejl af bygninger. Du skal altså spraye på kollegiebygningerne, ikke skolebygningen." forklarede hun og lagde hovedet på skrå, så det korte, mørke hår faldt ned over hendes pande og mørke øjne.
"Forresten. Jeg bliver nød til at sætte dig til at rense det der af, en af dagene." Hun kastede et blik på det han allerede havde lavet på murene, og undertrykte et suk. Det kunne godt komme til at tage et stykke tid til at rense det af.
|
|
|
|
Post by Jacob O'Conner on Jul 21, 2011 5:04:51 GMT -5
jacob kiggede hende kort i øjne, og se hendes smil i hende øjne, det gjorde ham vred, hvorfor vidste han ikke, men da hun sagde at han ikke sagde så meget rystede han blot på hoved og lukkede øjne, da hun havde sluppet ham, rettede han lidt på hans trøje og kiggede på hende, da hun rakte spraydåsen frem mod ham igen, tog han den hurtigt og så på hende, han tænkte hvad skulle han gøre lige nu, fordi han koncenterede sig om at tænke og ikke lytte på hvad hun sagde opfangede han kun at hun sagde at han skulle rense det ned af væggen, han grinte bare højt, og tog spray dåsen og sprayede på hendes tøj hvor efter han satte i løb for at komme væk, han havde svært ved at løbe hurtigt fordi han havde de der kampstøvler på de var tunge for sådan en lille og spinkel dreng at løbe i. han satte kursen over mod den modsatte side af gården.
|
|
|
|
Post by Fransesca Tremié on Jul 21, 2011 5:53:23 GMT -5
Fransesca skulle lige til at sige noget, da han rettede spraydåsen imod hende og... han plettede ikke bare tøjet til, han ødelagde det fuldstændigt. Lige meget hvad man kaldte Fransesca, så var hun altså stadig en pige, og ingen skulle ødelægge hendes tøj ustraffet!
Hun sydede og boblede inden hun med en hurtig bevægelse trådte sine militærstøvler af og satte af efter ham på bare fødder.
"Kom tilbage, din lille mide! Din møgunge! Gosse!" Hun var så ophidset at hun begyndte at bande og svovle på fransk.
Hendes ben bevægede sig så hurtigt at de næsten flød ud, og hun satte af i et kattelignende spring og greb fra i hans skuldre så hun rullede ned oven på ham og trak ham ned med imod jorden.
Han de begge to endelig sad stille, sad hun oven på ham, med sine ben til begge sider. Hun trak spraydåsen ud af hans hænder, og hvis hun havde haft den fysiske styrke, så ville hun have glemt den helt flad.
Malingen på hendes tøj smittede svagt af på hans eget tøj, men det lod ikke til at irritere hende.
Hendes mørke øjne lynede, og det var ikke svært at se at han havde gjort noget grueligt galt. Hun måtte anstrenge sig for ikke at spraye ham til, men hun var ældre og viste bedre - hun var mere moden. Eller... sådan burde det i hvert fald være. Hun var vejleder, og måske ville nogen tage det job fra hende hvis hun var ond imod de mindre. Det var han slet ikke værd. Men alligevel var det tæt på.
|
|
|
|
Post by Jacob O'Conner on Jul 21, 2011 8:06:24 GMT -5
jacob grinte mens han løb og dog blev han hurtigt løbet op, da hun hev fat i jacob så de begge to væltede skreg jacob han landte og havde hende oven på sig, han lukkede øjne og så bange på ham, på en eller anden måde hvis Fransesca havde hørt på jacob ville hun os vide at man ikke ville få noget som helst ud af jacob, han kiggede bare på hende og så på hendes tøj og kom til at grine lidt men stoppede hurtigt da han så hendes ansigt, og han så hvordan farven smittede af på hans tøj, han var ligeglad han var ikke bange for lidt farve, men det var pigen åbenbart. Han vidste ikke engang hvad hun hed og hvme hun var.
|
|
|
|
Post by Fransesca Tremié on Jul 21, 2011 14:12:25 GMT -5
Fransescas mørke øjne lynede faretruende, og hun bøjede ansigtet en smule ned imod ham. "Jeg ved godt hvilken type du er, Mr. O'Connor. Du er en lille ballademager, der spiller stum." Hun bukkede sig lidt længere ned over ham, så hendes hår faldt ned og lavede skygger imod det blege ansigt. "Du skal ikke spille op imod mig. Det er ikke særlig fedt." Hun sendte ham et ret så fake smil. "Jeg er ikke interesseret i at være ond mod jer unger, men når i ligefrem står op i mit face og sprayer mig til imens de griner." Hun fik stoneface og truttede sine læber sammen.
Godt nok var det ikke særlig designer-agtigt det tøj hun havde på, hun gik mere op i tøjets funktionalitet end det navn der stod printet på brystet. Hvad betød det enlig for fritænkere? De skulle bare overleve og - måske - prøve at ændre verdenen til noget bedre. Så betød noget enkelt som designertøj vel ikke noget... Men altså. O'Connor drengen pressede den altså lige til det yderste.
|
|
|
|
Post by Jacob O'Conner on Jul 21, 2011 17:58:33 GMT -5
Hvis det var fordi jacob spillede stum havde han nok sagt noget til hende, men han forblev tavs, dog var det tydeligt at han prøvede at sige noget men kun hans læber bevægede sig der kom ingen lyd ud af dem, han ville vise hende at han ikke spillede stum for det gjorde han ikke. Jacob prøvede at skubbe hende væk fra ham, hun skræmte ham faktisk og det kunne man os se i hans øjne. Han prøvede at lade være med at vise det men kunne ikke. Da hendes ansigt kom tættere på hans lukkede han øjne og mærkede hvordan tårerne pressede på, hun gjorde ham bange, hvad skulle han gøre? Han kunne jo intet gøre hun sad oven på ham og han kunne ikke skubbe hende væk på nogen som helst måde.
|
|
|
|
Post by Fransesca Tremié on Jul 22, 2011 12:25:55 GMT -5
Fransesca gjorde store øjne. Det lod faktisk til at han ikke engang prøvede at snyde hende, hvilket var ret underligt. Så vidt hun viste, kunne man hverken klynke eller skrige, hvis man var komplet stum. Lige meget hvad, så var hun altså stadig ret mistænksom.
Hun åbnede og lukkede munden da hun så hans øjenlåg vibrere. Hun rejste sig lynhurtigt fra ham, og trådte et skridt baglæns så han kunne komme op. Spraydåsen stak hun ned i sin ene lomme, og da hun trak hånden til sig, havde hun maling på håndledet.
"Du behøver da ikke at græde." sagde hun, med en smule påtaget forfærdelse. Hun havde aldrig fået nogen til at græde før. Eller, han græd ikke helt endnu, men stadigvæk. Det var godt nok lang tid siden hun havde set nogen græde. Det var ikke sådan rigtig Ghost-manér. I hvert fald ikke den Ghost-manér fra de ældre af eleverne hun plejede at hænge ud med.
|
|
|
|
Post by Jacob O'Conner on Jul 23, 2011 12:23:01 GMT -5
jacob kiggede på hende og i det hun flyttede sig fra ham, han rejste sig lidt efter og så på hende, med et undskyldende blik, hvor efter han lukkede øjne kort og tog en lille blog op af lommen og en kuglepen, og skrev, ” undskyld jeg sprayede på dig” han havde tydeligt svært ved at skrive og stave og hans skrift lignede en der gik i første klasse. Han havde aldrig selv før gået i skole siden han var startede på free runners. Han vidste hende bloggen han kiggede trist ned i jorden, og vidste ikke helt hvad han skulle gøre.
|
|
|
|
Post by Fransesca Tremié on Jul 24, 2011 3:23:03 GMT -5
Fransesca læste hurtigt de udtværede ord på blokken, så på ham, og skulle lige til at begynde at råbe af ham igen. Som om en undskyldning han bare lige skrev ned med den der uregerlige håndskrift, kunne rengøre hendes tøj - NÆ NEJ, så nemt skulle det skam ikke være!
På den anden side, tog hun sig sammen og sendte ham et lidt anstrengt smil. "Jeg tror jeg klare det. Men du skal stadig gøre muren ren, okay? Det skal være gjort inden søndag, ellers kommer jeg personligt og giver dig et los i røven." pointerede hun, en lille bitte smule selvtilfredst.
|
|
|
|
Post by Jacob O'Conner on Jul 24, 2011 6:16:55 GMT -5
Jacob kiggede på hende og da hun nævnte muren sukkede han bare og nikkede til hende, han kunne vel lige så godt gå i gang med det sammen, han så rundt og måtte finde en pedel så han kunne få noget han kunne fjerne det med, andet var der ikke og gøre. Han gik fra hende og så rundt og måtte finde pedellens kontor, hvor mon det var? Han var nu ude af hendes syn række og tænkte ” det kan godt vente til i morgen blev han enig med sig selv om.
//out.
|
|
|
|
Post by Fransesca Tremié on Jul 26, 2011 1:55:25 GMT -5
Fransesca måtte anstrenge sig for at holde sig på et okay vredesniveau. Hun var ikke vant til at blive pisset af på grund af mindre elever, og så burde hun skifte tøj. Hun kunne vel lige så godt gå i seng med en god bog, nu hvor hendes dag alligevel var ødelagt.
Hun kastede et hurtigt blik på O'Connor-drengen og så smuttede hun tilbage imod Ghost's kollegium, som en mørk skygge imod murene og solens, sidste, svage stråler.
// Out. //
|
|
