Post by david on Jul 25, 2011 5:46:43 GMT -5
________________________________________________
Identification
Overordnet Data
Overordnet Data
KÆLENAVN: ”La Volpe”
KØN: Mand.
ALDER: 19 år.
FØDSELSDATO: 13/12/35.
CIVILSTATUS: Single.
RELIGIØS OVERBEVISNING: Tror på at der er noget ude i verden, som ikke kan forklares eller forstås, men som er der.
GRUPPE: Ghost.
POSITION:-
[/ul]
________________________________________________
Appearance
u d s e e n d e
u d s e e n d e
- HØJDE: 187 cm.
- VÆGT: 83 kg.
UDSEENDET: Det første man ligger mærke til hos David er hans øjne. Grå og grønne. Det er de farver der kan ses i øjne, hvilket gir hans stirren et... koldt glimt over sig. (Hvis man altså kan se hans øjne) Håret har en sjov naunce i brun som veksler mellem mørkt lyst og gyldent (Se billede hvis i tvivl) Huden er mere bleg end nogen anden farve, og selv når han har været længe i solen, bliver den enten rød eller mindre bleg. Kroppen ser tynd ud. Men det er fordi hans muskler mere senede og seje end store og tunge, hvilket har givet hans krop nogle fremhævede muskler
________________________________________________
A Thought
Personlighed
Personlighed
- Opførsel og personlighed: Han er ikke ligefrem den man vil vælge at gå hen og snakke med itil en fest eller i et rum fyldt med folk... Han er nok særlingen som alle vil holde sig fra. Når han endelig taler med en, så er det kun hvis han allerede kender dig, ellers siger han kun få ord til en. Det er som om der er to sider af ham... Den side som dem han kender og godt kan lide og den som alle andre ser. Den som alle andre ser er en kold og ligeglad type og den anden er varm og venlig.
David har en meget Neutral måde at se verden på. Han ser ikke alting i sort og hvidt som andre måske vil gøre, men alt er mere gråt. Han reagere hovedsagligt kun på det onde der bliver rettet direkte imod ham selv eller dem omkring ham. - Svagheder og Styrker:
Svagheder ::
-Han er ikke stærk.
-Selektiv Hukommelse: Han husker det han selv mener er vigtigt, men glemmer hurtigt alt det unødvendige (Ifølge ham).
-Er ekstremt dårlig til at snakke med fremmede og er ufølsom mod dem han ikke kender.
-Er farveblind.
Styrker ::
+Han er hurtig og Udholdende.
+Har et utroligt Immunforsvar, efter at ha levet på gaden i så lang tid.
+Er Gadesmart... David ved næsten altid om de ting der sker inde i byen...
+David har en skræmmende hurtig indlærningskurve... (Han lærer ekstremt hurtigt) - Talenter: Nærkamp, Overlevelse, Snigen, Løb og Spring.
________________________________________________
Sweet Memories I Hold Dear
Historien
Historien
Far: Har ingen idé.
Mor: Sophia Julie Sang Real.
Andet familie: Har ingen idé.
HISTORIEN:
Sophia Julie Sang Real: Hun var en flot kvinde. Og klog, veluddannet og selvstændig. Derudover var hun troende, men ikke på den fanatiske måde sådan at hun ville have alle skulle tro på hende. Men hun var en god taler, så hun fik en masse til at tro... og hun holdte det også skjult i noget tid. Indtil der var for mange til at de kunne ignorere alle fritænkerne... Så de gik efter hovedet af slangen.
Kan ikke se nogen grund til at fortælle om de lykkelige stunder jeg havde med min mor, så jeg vil i stedet fortælle om det, da hun blev taget...
Gulvet var hårdt. Sådan var det jo altid når man faldt ned af trappen og lå på gulvet som en tegnefilmsfigur. En hund, langhåret og helt hvid, kom trissende hen, snuste til den liggende 10 år gamle dreng og begyndte så at skubbe til ham med snuden og kom med et lyst piv.
Drengen rystede på sit lyse hoved og kiggede på hunden. Hundens lange hale slog hurtigere og begyndte at slikke ham glad i hovedet. En lys børnelatter begyndte at lyde fra drengen og han begyndte at klø hunden bag øret som straks begyndte at slænge hovedet imod hånden.
Han kom op at sidde, mens hunden satte sig ned og nød bare følelsen af hånden der vidste præcis hvor og hvordan den skulle klø. De mere grå end grønne øjne, nok på grund af lyset, faldt på knæet som blødte med en lind strøm som bare... gled ned af benet.
En normal dreng ville nok begynde at græde, blive lettere skræmt over hvor meget blod der var på benet og på gulvet, men han rettede sig i stedet helt op, støttede kun svagt på det skadede ben og holdte sig ellers op langs væggen. Hunden begyndte at snuse til blodet og slikkede en smule op.
”lliberté!” skændte drengen på smældende fransk og den standsede og gik i stedet efter ham.
En kvinde var inde i køkkenet. Hendes ansigt var tydeligt præget af franske gener, ligesom drengen. Hendes ravnesorte hår faldt helt ned til hoften og indrammede perfekt hendes solbrunede hud og glitrende grå øjne. Hendes varme øjne som fik den lille dreng til at smile.
”Er min lille helt sul...” Hendes blik faldt på det blødende knæ og hendes perfekte smil forsvandt. I et glimt var hun henne og duppe blodet væk med et viskestykke, mens hun snakkede fransk ligeså hurtigt som et maskingevær skød. Da hun så hvor småt såret faktisk var, slappede hun straks mere af og hendes holdning faldt næsten helt sammen.
”Hvordan skete det?” spurgte hun så blidt, mens hun øvet greb den nærmeste skuffe og, uden at kigge, hev en saks frem og i en anden skuffe hev bandage frem. Mens drengen fortalte hvad der var sket, klippede hun noget af rullen fra og puttede det på. ”Du skal altså være mere forsigtig” sagde hun, mens den franske accent der før havde været overvældene, forsvandt komplet. ”og ikke noget fransk herhjemme” sagde hun med et træt smil og kyssede ham så på kinden før hun gik tilbage til komfuret.
Natten lagde en stilhed over huset som ikke var der om dagen. Alt syntes at være stille og mørkt, selve huset var stille. Hunden lå krøllet sammen til en stor pelskugle i drengens seng og snorkede blidt. Drengen lå helt stille på siden, med armen omkring hunden.
Hunden rettede pludselig hovedet op og den stille snorken ændrede sig til en vred knurren. Drengen vågnede instinktivt og prøvede at berolige hunden med blide klap, men den stoppede ikke. Den hoppede ud af sengen da den sorthårede kvinde stormede ind på værelset. Døren blev smækket hårdt i og hunden hoppede hen til hende med blottede tænder, inden den så genkendte hende.
”David!” sagde kvinden indtrængende og holdt sig for døren. ”Hurtigt.... Ned under sengen!” Hviskede hun stille, men med den samme indtrængende stemme som ikke tålte modsigelse. Mens Drengen kravlede under sengen så han at hendes arm var helt rød... Blod. ”Og vær stille” Hviskede hun. ”Mor elsker dig” sagde hun næsten lydløst da David forsvandt ned under sengen.
Under sengen kunne han ikke se andet end fødder.
Resten af fortællingen er lidt sløret, men det der skete var specialstyrkerne kom og tog min mor... Og så blev jeg efterladt til mig selv... Hun sørgede for at de glemte alt om at tjekke huset ordentligt, ved at flygte fra dem... Og sådan endte jeg på gaden og der var jeg i nogle år, inden en gammel Runner fandt mig og fik mig hen på skolen...
[/ul]
________________________________________________
Stand Stronger Than Ever
Alt Andet
Alt Andet
5+2=7
[/ul]
Sorry^^' Troede jeg havde læst det hele...
