(åben)Et sjældent syn

[Juno Ghodbane]

Der var simpelthen et eller andet ved den store mand, der gjorde det næsten umuligt at undertrykket et smil, selv for Juno der ikke smilede særlig meget. Hun kæmpede dog hårdt for at undertrykke smilet, og sendte ham et neutralt blik. "Hvis du ikke vil fortælle mig det, er det okay. Men der er stadig fare for at du har fået hjernerystelse." Hun vendte sig atter væk, og hendes ansigt fortrak sig en lille smule, i noget det godt kunne ligne et smil en smule. Hvor elskede hun bare at spille ond. Nogen gange var det ret så underholdende. Især på de mennesker der ikke så godt kunne tage det.
"Du skal have huske at sige til hvis du lægger mærket til noget af symptomerne." udåndede hun. Hun kæmpede for at lyde både drillende og ligeglad. "Forvirring, hovedpine, pludselig træthed, kraftig kvalme, hukommelsestab," Hun holdte en kort, dramatisk pause kun til ære for ham. "måske endda bevidstløshed. Det hænder."
Og så vende hun sig om imod ham, og sendte ham sit uskyldige, søde smil, med store blå øjne.

[Philip O'hara]

Brute synes det var utrolig flabet svaret af hende, for han var vant til, at når han sagde noget blev der ikke stillet tvivl. I hvertfald ikke blandt elever, for de andre ledere var naturligvis skeptiske over for ham. Ikke nok med, at han var en brute og havde tendens til at være agressiv, nej, han havde også overtaget lederpladsen efter sin bror, hvilket nogle så som problematisk. Brute så dog ikke problemet, for han levede op til standarden og ville da faktisk vove at påstå, at han havde hævet den fra sin bror. Han havde det derfor lidt svært med, at Juno stadig mente, at der var chance for en hjernerystelse og det hjalp ikke da hun uddybede i en noget drillende tone. ”Der er ingen symptomer og jeg tror ærlig talt godt jeg kan tåle værre skader end det her,”[/color] svarede han lidt vrissent tilbage, da hun havde tilføjet det med bevidstløsheden. Som om en lille flænge ved øjenbrynet kunne slå ham ud. Han holdt blikket på hende, da hun vendte sig om i mod ham og hans øjne var som altid alvorlige.

[Juno Ghodbane]

Måske var det hverken pænt eller særlig smart, så kunne hun ikke lade være med at syntes at det var fantastisk morsomt at stikke til lærer på den måde. Men hun måtte hellere sørge for at det ikke blev til en vane. Hun kunne jo gå hen og få et dårligt ry eller sådan noget.
Juno sænkede hovedet, og en lys krølle faldt ned på hendes pande. "Undskyld min bekymring, mr. Brute. Jeg tvivler ikke på at du er mere hardcore end det."
Hun løftede hovedet igen, for ikke at give ham alt for høje tanker om hende respekt, og så lagde hun hovedet på skrå og strammede læberne.
"Men hvis du er sikker på at du er okay, så burde jeg vel gå og få lavet mine lektier."
Hun havde faktisk noget strategi hun skulle have fundet ud af, og til og med nogle slag. Hun havde i virkeligheden ikke tid ti lat stå her og mobbe Brute.