Fixin' stuff

[Blackjack Freeman]

Blackjack var nu på skolen for tredje dag. Det var underligt at holde sig ét sted i længere tid, og så var det svært at vænne sig til. Men umiddelbart var her stille og roligt, og han følte sig ikke helt så udsat her, som så mange andre steder. Så hvorfor fanden ikke bare blive? Altså, med mindre Ace ville afsted igen.
Lige nu sad Jack i sit sædvanlige outfit; En mørkeblå skjorte, et par bukser fyldt med ledninger og gadgets og så en laptop på skødet. Han havde også taget et par solbriller på, fordi der var solrigt herude. Egentlig kunne hans hud ikke lide soli længere tid, men nu sad han her. Så gad han ikke til at flytte inden for.

Laptop'en var i stykker og en af de andre techmedlemmer havde givet den til ham fordi han havde nævnt at han godt kunne fixe den. Derfor var den nu åbnet og han sad og pillede koncentreret rundt i den med en tang. Der var en løs forbindelse et eller andet sted, men hvor vidste han ikke... Endnu.

[Henrietta Belacqua]

Tags

[/color]; Blackjack
Music[/color]; www.youtube.com/watch?v=4YV5jSuv_S0[/center]

Den underligste disco-musik gav genlyd overalt i skoleparken, og kilden til denne musik var en ung kvinde, som kom vandrede hen ad stierne. Hun dansede lidt hen ad jorden, med et grin på hendes røde læber, og hendes store brune øjne gled rundt omkring. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle lave. Det endte dog med at hun fandt en ung Tech, at dømme efter den laptop han sad og fumlede med. Hun grinede lidt og sneg sig lidt op på ham, så godt som hun nu kunne med en musikspillende boombox. Hun satte boomboxen ved siden af Techen, og hun blinkede til ham.
,,Yo. Whattup?[/color]"

[Blackjack Freeman]

Jack lagde underligt nok ikke rigtig mærke til den larmende boombox der nærmede sig. Han var vant til, når han og Ace forskansede sig, at hun holdt vagt og at han lavede al sikkerheden og legede med sine små dimser - altså, når han ikke holdt vagt selv. For de skiftedes til det normalt.
Så lige nu var han på savantbasis komplet optaget af at få ordnet computeren.
Derfor fik han et større chok da en stemme pludselig dukkede op ved siden af ham. Han faldt ikke ned fra bænken, men han kom derimod til at smide tangen fra sig med et mindre udbrud der lød lidt som "fuck!".
"Hva?" Spurgte han forvirret mens han hev let efter det vejr der mentalt var blevet taget fra ham over overraskelsen.
"Ooh... Sorry, jeg var lige... Optaget.. Dav," sagde han med et lille skævt smil.

[Henrietta Belacqua]

Henry kunne ikke lade være med at grine en lille smule af drengens overraskede mimik, og hun bøjede sig ned for at samle tangen op, for derefter at række den tilbage til ham. Hun blinkede til ham med et brunt øje, og hun sparkede blidt til boomboxen, hvilket fik den til at skifte sang til 'Single Ladies'. Hun nikkede til fyren.
,,Det går nu nok. Beklager at jeg forskrækkede dig. Det plejer at være Ghost der forskrækker folk, ikke mig,[/Color]" undskyldte hun med et grin, før hun slog sig ned på bænken ved siden af fyren, med fødderne trampende i jorden i takt til musikken.

[Blackjack Freeman]

Jack var en smule overrasket over den høflige gestus kvinden gjorde hamda hun samlede hans tang op og gav ham den. Han tog tavs imod den, og først da han havde den i hånden mumlede han et tak stadig med det samme smil.
Lidt efter kom hendes undskyldning og han kunne ikke lade være med at grine gavtyveagtigt. Ace var en del af Ghosts og hvis deres leder forskrækkede folk som denne kvinde sagde, han gjorde, skulle han nok komme til at høre brokkerier fra hende.
Men det tog han blot med et smil. Hellere have en gnaven Ace ved sin side, end at hun indfandt sig så godt med de hemmelighedsfulde Ghosts og til sidst ikke var hans bedste ven og søster. Han ville ikke kunne udholde tanken om, hvis hun nogensinde blev lige så hemmelighedsfuld over for ham, som for alle andre.
Hans smil var falmet ved tanken, men det kom tilbage da han besvarede kvindens undskyldning. "Det går nok, jeg er bare ikke vant til at være alene og fokuseret på min opgave. Det kan man godt tillade sig her, eftersom at der ikke lurer soldater bag hvert hjørne. Men min søster derimod, skal nk få det sjovt med Ghost så."
Meget kort efter gik det op for ham, fordi han anså hendes ansigt lidt mere fokuseret end før da han havde været forskrækket, at hun sgu var Acrobats leder.
"Holy shit.. Argh, jeg mente, du er sgu da lederen for de der Acrobats. Jeg fik aldrig dit navn at vide?"

[Henrietta Belacqua]

Henry lagde hovedet på skrå da han grinede. Det klædte ham at grine. Det klædte ham i hvert fald mere end den der forskræmte mus attitude. Hun kunne godt huske ham, nu hvor hun så ordentligt på hans ansigt. Han var broderen til hende Alice der. De var blevet fordelt på kollegier for et par dage siden. Henry var, som altid, kommet for sent, men ikke senere end de to rekrutter. Alice blev sendt på Ghosts og ham her blev Tech. Henry blinkede forvirret med øjnene, da hans smil pludselig forsvandt, og hun undrede sig lidt over hvad han tænkte på, men da han så besvarede hendes undskyldning, kom smilet tilbage og Henry besluttede sig for ikke at bekymre sig over at det var forsvundet til at starte med.
Henry hoppede en smule på stedet da fyren pludselig udbrød at hun var lederen af Acrobats, og så grinede hun. Var han ikke en smule langsom? Men så igen, hun havde jo lige forskrækket ham, så det var vel okay. Hun kunne ikke lade være med at blinke til ham da han konstaterede, at han aldrig havde fået hendes navn at vide, og hun nikkede.
,,Sandt, du hørte kun Dove, ikke? Nå, men mit navn er altså Henrietta, men du må kalde mig Henry, må du,[/color]" sagde hun med et grin.

[Blackjack Freeman]

Jack nikkede til Dove da hun spurgte om det kun var det han havde hørt hende blive kaldt. Han anede ikke hvorfor han først kunne huske det nu, for normalt var hans hukommelse bedre end bare god. Han kløede sig forvirret bag øret, men blev ved med at smile, da han ikke var sur eller sådan noget.
"Okay Henry, så gør jeg det," svarede han med et kækt smil. Han kunne godt lide hende - og hendes musik. Hun virkede meget flink og lige nu var Jack kun glad for godt selskab efter et så kaotisk liv.
"Jeg hedder Jack Freeman. Nogen kalder mig Blackjack, men du skal sgu føle dig fri til at kalde mig hvad du lyster," præsenterede han sig, velvidende om, at han lige nu havde nævnt hele sit meget famøse navn. Men det var hans rigtige navn nu, for han ville hellere kvæle sig selv levende end fortælle at han da liiige var statsmandens søn.

[Henrietta Belacqua]

Henry grinede af Jacks smil. Han virkede da ganske flink. Henry havde godt nok ikke regnet med andet, men i det mindste var han ikke blevet vildt høflig da han fandt ud af at hun var Dove. Bare dét var nok til at give ham mange plusser i hendes bog, og hun smed bagen ned på bænken ved siden af ham.
,,I'll do that. Jeg tror jeg kalder dig Blackjack, medmindre jeg pludselig får lyst til at blive seriøs. Men no worries, gør jeg sjældent,[/color]" grinede hun, før hun så på den laptop han havde siddet og fiflet med, med et par interesserede brune øjne. Det så da spændende ud, selvom hun nok ikke ville forstå hvad han lavede. Hun var en dør til sådan noget. Hendes fod begyndte at stampe i jorden, da hendes boombox gik videre til en meget gammel sang; "Girls of Rock'n Roll". Henry havde ledt i flere timer da hun var på flugt sammen med Joshua, og hun havde erhvervet sig en hel del CD'er, som Staten havde gemt. Musik var vel også fritænkning.